DaCES’ arbejdsgruppe for batterier arbejder med elektrokemiske energilagringsteknologier.
Aktiviteterne omfatter hele værdikæden for elektrokemisk energilagring; fra computerassisteret materialesyntese til intelligent styring og overvågning af industrielle produktionsprocesser. Her er vi interesserede i både nuværende litium-baserede batterier men også fremtidige teknologier i en post-litium-æra; såkaldte flowbatterier og superkondensatorer overvejes i denne sammenhæng.
Konkret arbejder vi på skalering af flowbatterier til optimeret nettilslutning i hybridisering med elektriske korttidslager til nettjenester (f.eks. litiumbatterier eller superkondensatorer). Et andet emne omfatter materialeforskning, komponentudvikling og celledesign af fremtidige post-litium batterier.
I de kommende måneder vil arbejdsgruppen organisere en konference med fokus på konkrete industrielle udfordringer og samfundsøkonomiske potentialer for batterisektoren i Danmark.
Vil du høre mere om arbejdsgruppen for batterier så send en mail til cma@atv.dk