Tech Talk: Energilagring som middel i den grønne omstilling

  1. juli 2021

Vi er nået halvdelen af ​​vejen mod en emissionsneutral, bæredygtig og fuldstændig vedvarende energisektor. Den anden halvdel bliver den sværeste. Heldigvis har energilagring et stort potentiale for at udnytte vedvarende energi optimalt – og der er en fælles forståelse for, at de forskellige energilagringsteknologier som batterier, syntetiske brændsler og reservoirer for varme-/kølenergi bliver en del af fremtidens vedvarende energisystem.

Men hvordan skal de forskellige energiteknologier spille bedst sammen ? Hvilke af de lagringsteknologier findes allerede på markedet, hvilke er klar til skalering allerede i dag og hvor skal der sættes ind med forskning og udvikling? Hvordan ser forholdet mellem sektorkobling, energilagring og udbygning af vedvarende energi i form af vind- og solkraft ud? Er det overhovedet realistisk at omstille til et 100% fossilfrit energisystem? Og hvis ja, hvor hurtigt kan det ske?

Det er nogle af de spørgsmål, du kan få svar på i denne Tech Talk som foruden en kort introduktion til DaCES også byder på en indføring i energilagring og paneldebat om energilagringens rolle i den grønne omstilling frem mod 2030 og 2050.

Med i panelet er:

Brian Vad Mathiesen, Professor i energiplanlægning, Aalborg Universitet
Kurt Engelbrecht, Lektor ved DTU Energi
Kasper Tipsmark Therkildsen, Teknologichef, Green Hydrogen Systems
Lars Barkler, CEO, Lithium Balance.

Se hele Tech Talken her

Eller se de enkelte indslag her