Den grønne omstilling kræver mange løsninger

Inden for energilagring er der ikke en ”One size fits all”. Behovet er alsidigt og løsningerne skal være det samme

Der er lige nu stort fokus på de teknologier, der har potentiale til at hjælpe os i mål med den grønne omstilling om fem, ti og tyve år. Men vi må ikke blive så enøjede, at vi glemmer at udnytte de løsninger, der allerede findes her og nu – og som samtidig udgør et betydeligt vækstpotentiale for Danmark.

Af Anne Marie Damgaard, Sekretariatschef, Dansk Center for Energilagring

 

Den seneste rapport fra IPCC understreger alvoren: Klimaforandringerne er menneskeskabte og kræver på handling nu! Vi skal naturligvis have fokus på de teknologier, der kan løse udfordringerne på den lange bane, men det må ikke blive en sovepude, der gør os blinde for den handling, der kræves nu fra såvel erhvervsliv, beslutningstagere og befolkning.

Energilagring er en essentiel brik i den grønne omstilling og lige nu er området politisk underprioriteret. For vi kan opstille nok så meget sol- og vindkapacitet, men uden effektive metoder til at balancere elnettet og lagre strømmen til senere brug, så er vi lige vidt og stadig afhængig af fossile brændsler i de perioder, hvor sol og vind ikke rækker. Så lad os slå det fast med det samme: Uden energilagring kommer vi ikke i mål med vores klimaambitioner.

Ingen ”One size fits all”

Lige nu er der stort fokus på P2X. Det er godt, for det er en lovende teknologi, der kan konvertere strøm fra sol og vind til flydende syntetiske brændstoffer. Brændstoffer som kan anvendes i den tunge transport og dermed løse nogle af de største udfordringer i den grønne omstilling. Men det er også en teknologi, som kræver mere udvikling i de kommende år, da turen fra el til X og tilbage til strøm igen lige nu koster 40-50% i energitab. Og spørgsmålet er, om vi i mellemtiden har en tendens til at glemme helhedsbilledet, og de ting der kan gøre en forskel her og nu?

Inden for energilagring er der ikke en ”One size fits all”. Behovet er alsidigt og løsningerne skal være det samme: Vi skal sigte efter et sektorkoblet og intelligent energisystem. Vi skal lære at bruge elbilerne som buffer i elnettet. Vi skal blive endnu bedre til at anvende varmelagre, spildvarme og kunstig intelligens i fjernvarmen. Og vi skal have fokus på de batterier, der allerede nu kan gemme strømmen fra vores solceller til når vi kommer hjem fra arbejde og rent faktisk skal bruge den.

En mulig dansk og europæisk styrkeposition

Netop batterierne er lige nu blandt de mest modne og efterspurgte teknologier til energilagring, hvilket understreges af, at efterspørgslen forventes at nidobles frem mod 2030 – godt hjulpet på vej af et fald i prisen på 40% i samme periode. Burde det ikke få nogle ører til at stritte på Christiansborg?

Batterifabrikkerne er for længst skudt op i flere af landene omkring os med støtte fra de respektive landes regeringer. Og på trods af, at Danmark ikke har decideret batteriproduktion, så har vi en anseelig dansk følgeproduktion inden for eksempelvis styringssystemer til litium-batterier. Den styring som sikrer, at batteriet fungerer sikkert, bedst muligt, holder længe og ikke overopheder.

Vi har også de velkendte styrkepositioner som et forsyningssikkert elnet med store mængder grøn strøm. Styrkepositioner som allerede har fået virksomheder som Apple, Google og Facebook til at placere datacentre i Danmark. Vi gør os også gældende på den europæiske forskningsscene, hvor det DTU ledede BIG MAP-projekt blandt andet arbejder på at udvikle nye batterityper baseret på mere gængse og miljøvenlige materialer. Der er således meget, der taler for en dansk batteriproduktion i fremtiden. For en dansk batteriproduktion kan også styrke dansk innovation ved f.eks. at skabe synergieffekt med den hastigt spirende robotindustri og ikke mindst: Give Danmark mulighed for at vise vejen i forhold til bæredygtig- og klimavenlig produktion og genanvendelse.

“Vi skal naturligvis have fokus på de teknologier der kan løse udfordringerne på den lange bane, men det må ikke blive en sovepude, der gør os blinde for den handling, der kræves nu fra såvel erhvervsliv, beslutningstagere og befolkning”

Anne Marie Damgaard
Sekretariatschef, DaCES

Genanvendelsen skal op
Batterierne er klar til anvendelse og spiller (sammen med hele paletten af energilagring) en vigtig rolle i den grønne omstilling. Men ingen roser uden torne: Genanvendelsen af batterierne skal op, for ellers risikerer vi at skabe en miljø- og ressourcekrise i bestræbelserne på at løse klimakrisen. Det anslås, at kun 10% af de litiumbatterier, som indføres eller produceres i Europa genanvendes (og på verdensplan er tallet endnu mindre). Det skal vi naturligvis gøre bedre, og mon ikke et mangeårigt dansk fokus på genanvendelse kunne være til gavn for batterisektoren?

Fokus på helhedsbilledet
Skal vi lykkedes med den mest bæredygtige og omkostningseffektive omstilling af vores energisystem, så kræver det, at vi i både i forskning, industri og politik har fokus på at udnytte synergimulighederne i de forskellige teknologier. Lad os vise verden, at vi ikke bare satser på vedvarende energi, men også på den bæredygtige energilagring, som er forudsætningen for den grønne omstilling. Vi skal have øje for nye nicher, og være klar til både at stille krav og tilbyde fordelagtige rammevilkår, som sammen med vores grønne profil gør det attraktivt at placere spirende og grønne virksomheder i Danmark. Og vi skal samtidig huske at være lyttende og understøtte de pionervirksomheder, som allerede er her. Det forudsætter, at vi ikke har enøjet fokus på fremtidens teknologier, men tænker dem alle ind i rette tid og sammenhæng.

 

Denne kronik er tidligere bragt i Dagbladet Børsen (Kræver Login)

“Det anslås, at kun 10% af de litiumbatterier, som indføres eller produceres i Europa genanvendes. Det skal vi naturligvis gøre bedre”

Andre nyheder

3. november 2022
Circlia Nordic ser stort potentiale i HTL-teknologien
27. oktober 2022
Vi søger projektkonsulent til Dansk Center for Energilagring (DaCES)
14. oktober 2022
Evida vil forbinde aktører inden for Power-to-X
29. september 2022
Hvor meget energilagring har Danmark brug for?
22. september 2022
Film: Uden energilagring når vi ikke i mål med den grønne omstilling
19. september 2022
Se eller gense DaCES Årsdag 2022
29. august 2022
DaCES i nyt samarbejde løfter forskning og innovationen på energilagring
17. august 2022
Se program og tilmeld dig DaCES årsdag den 14. september 2022 i BLOX
7. juli 2022
DaCES var med da Aarhus Universitet afholdt første internationale power-to-x symposium
29. juni 2022
Hybrid Greentech - Danmarks næste unicorn?
28. juni 2022
Nyt partnerskab vil gøre Danmark til centrum for power-to-x og fremtidens grønne brændstoffer
8. april 2022
Invitation til gå hjem-møde om Power-to-X skalering i praksis. 3. maj 2022, 16.00-18.00
6. april 2022
Fælles opfordring fra fire institutledere: Glem ikke forskningen - skalering gør det ikke alene
15. marts 2022
Kom til ekstern forskningsdag på Aalborg Universitet om fremtidens energisystemer d. 26. april
3. februar 2022
Nyt fra DaCES' arbejdsgrupper
27. januar 2022
Gode takter i regeringens Power-to-X strategi
19. januar 2022
DaCES skal være med til at udvikle fremtidens grønne brændstoffer
16. december 2021
ESTECH modtager EUDP-bevilling til kombineret CO2-fangst og brintproduktion
10. november 2021
Se eller gense årsdagen i DaCES
13. oktober 2021
Årsdag i DaCES. Se programmet og tilmeld dig her
7. september 2021
Kronik: Den grønne omstilling kræver mange løsninger
6. juli 2021
Se eller gense Tech Talk om energilagring
8. juni 2021
Energilagring som vejen til 100% fossilfrihed. Vær med når DaCES afholder sin første Tech Talk
2. juni 2021
Læs om Lithiums Balance udviklingsrejse fra mindre startup til succesfuld virksomhed med langsigtet strategi (Nyheden bringes i samarbejde med ATV)
25. maj 2021
100 aktører har udviklet fælles køreplan for fremtidens grønne brændstoffer
26. april 2021
Prisen på PtX og energilagring skal ned, og det kræver en plan