Den grønne omstilling kræver mange løsninger

Inden for energilagring er der ikke en ”One size fits all”. Behovet er alsidigt og løsningerne skal være det samme

Der er lige nu stort fokus på de teknologier, der har potentiale til at hjælpe os i mål med den grønne omstilling om fem, ti og tyve år. Men vi må ikke blive så enøjede, at vi glemmer at udnytte de løsninger, der allerede findes her og nu – og som samtidig udgør et betydeligt vækstpotentiale for Danmark.

Af Anne Marie Damgaard, Sekretariatschef, Dansk Center for Energilagring

 

Den seneste rapport fra IPCC understreger alvoren: Klimaforandringerne er menneskeskabte og kræver på handling nu! Vi skal naturligvis have fokus på de teknologier, der kan løse udfordringerne på den lange bane, men det må ikke blive en sovepude, der gør os blinde for den handling, der kræves nu fra såvel erhvervsliv, beslutningstagere og befolkning.

Energilagring er en essentiel brik i den grønne omstilling og lige nu er området politisk underprioriteret. For vi kan opstille nok så meget sol- og vindkapacitet, men uden effektive metoder til at balancere elnettet og lagre strømmen til senere brug, så er vi lige vidt og stadig afhængig af fossile brændsler i de perioder, hvor sol og vind ikke rækker. Så lad os slå det fast med det samme: Uden energilagring kommer vi ikke i mål med vores klimaambitioner.

Ingen ”One size fits all”

Lige nu er der stort fokus på P2X. Det er godt, for det er en lovende teknologi, der kan konvertere strøm fra sol og vind til flydende syntetiske brændstoffer. Brændstoffer som kan anvendes i den tunge transport og dermed løse nogle af de største udfordringer i den grønne omstilling. Men det er også en teknologi, som kræver mere udvikling i de kommende år, da turen fra el til X og tilbage til strøm igen lige nu koster 40-50% i energitab. Og spørgsmålet er, om vi i mellemtiden har en tendens til at glemme helhedsbilledet, og de ting der kan gøre en forskel her og nu?

Inden for energilagring er der ikke en ”One size fits all”. Behovet er alsidigt og løsningerne skal være det samme: Vi skal sigte efter et sektorkoblet og intelligent energisystem. Vi skal lære at bruge elbilerne som buffer i elnettet. Vi skal blive endnu bedre til at anvende varmelagre, spildvarme og kunstig intelligens i fjernvarmen. Og vi skal have fokus på de batterier, der allerede nu kan gemme strømmen fra vores solceller til når vi kommer hjem fra arbejde og rent faktisk skal bruge den.

En mulig dansk og europæisk styrkeposition

Netop batterierne er lige nu blandt de mest modne og efterspurgte teknologier til energilagring, hvilket understreges af, at efterspørgslen forventes at nidobles frem mod 2030 – godt hjulpet på vej af et fald i prisen på 40% i samme periode. Burde det ikke få nogle ører til at stritte på Christiansborg?

Batterifabrikkerne er for længst skudt op i flere af landene omkring os med støtte fra de respektive landes regeringer. Og på trods af, at Danmark ikke har decideret batteriproduktion, så har vi en anseelig dansk følgeproduktion inden for eksempelvis styringssystemer til litium-batterier. Den styring som sikrer, at batteriet fungerer sikkert, bedst muligt, holder længe og ikke overopheder.

Vi har også de velkendte styrkepositioner som et forsyningssikkert elnet med store mængder grøn strøm. Styrkepositioner som allerede har fået virksomheder som Apple, Google og Facebook til at placere datacentre i Danmark. Vi gør os også gældende på den europæiske forskningsscene, hvor det DTU ledede BIG MAP-projekt blandt andet arbejder på at udvikle nye batterityper baseret på mere gængse og miljøvenlige materialer. Der er således meget, der taler for en dansk batteriproduktion i fremtiden. For en dansk batteriproduktion kan også styrke dansk innovation ved f.eks. at skabe synergieffekt med den hastigt spirende robotindustri og ikke mindst: Give Danmark mulighed for at vise vejen i forhold til bæredygtig- og klimavenlig produktion og genanvendelse.

“Vi skal naturligvis have fokus på de teknologier der kan løse udfordringerne på den lange bane, men det må ikke blive en sovepude, der gør os blinde for den handling, der kræves nu fra såvel erhvervsliv, beslutningstagere og befolkning”

Anne Marie Damgaard
Sekretariatschef, DaCES

Genanvendelsen skal op
Batterierne er klar til anvendelse og spiller (sammen med hele paletten af energilagring) en vigtig rolle i den grønne omstilling. Men ingen roser uden torne: Genanvendelsen af batterierne skal op, for ellers risikerer vi at skabe en miljø- og ressourcekrise i bestræbelserne på at løse klimakrisen. Det anslås, at kun 10% af de litiumbatterier, som indføres eller produceres i Europa genanvendes (og på verdensplan er tallet endnu mindre). Det skal vi naturligvis gøre bedre, og mon ikke et mangeårigt dansk fokus på genanvendelse kunne være til gavn for batterisektoren?

Fokus på helhedsbilledet
Skal vi lykkedes med den mest bæredygtige og omkostningseffektive omstilling af vores energisystem, så kræver det, at vi i både i forskning, industri og politik har fokus på at udnytte synergimulighederne i de forskellige teknologier. Lad os vise verden, at vi ikke bare satser på vedvarende energi, men også på den bæredygtige energilagring, som er forudsætningen for den grønne omstilling. Vi skal have øje for nye nicher, og være klar til både at stille krav og tilbyde fordelagtige rammevilkår, som sammen med vores grønne profil gør det attraktivt at placere spirende og grønne virksomheder i Danmark. Og vi skal samtidig huske at være lyttende og understøtte de pionervirksomheder, som allerede er her. Det forudsætter, at vi ikke har enøjet fokus på fremtidens teknologier, men tænker dem alle ind i rette tid og sammenhæng.

 

Denne kronik er tidligere bragt i Dagbladet Børsen (Kræver Login)

“Det anslås, at kun 10% af de litiumbatterier, som indføres eller produceres i Europa genanvendes. Det skal vi naturligvis gøre bedre”