Det går slet ikke hurtigt nok med den grønne omstilling, hvis vi skal nå 2030-målet.
Det var den klare konklusion, da Klimarådet først på året kom med sin første statusrapport. Det seneste års klimaaftaler har kun bragt os en tredjedel af vejen mod 2030-målet, så tempoet skal op, der skal tænkes innovativt og vi skal blandt andet gøre brug af nye teknologier for at nå resten af vejen. Det kræver klare prioriteringer og en langsigtet strategi.
Energilagring og konvertering er afgørende værktøjer til at balancere vores energisystem og løse udfordringerne med den tunge transport.
Teknologierne er derfor en klar forudsætning for at nå i mål med vores klimambitioner.
I Danmark har vi heldigvis gode og unikke muligheder for at tilegne os styrkepositioner på området: Vi har stærke kompetencer i både små og store virksomheder, vi har gode forskningskompetencer og en lang tradition for at udvikle løsninger og metoder i tæt samarbejde mellem universiteter, virksomheder og offentlige myndigheder.
Vi har samtidig en høj andel af vedvarende energi og et veludbygget el-, gas- og fjernvarmenet, der giver unikke muligheder for sektorkobling. Alt i alt et godt afsæt for at springe i førertrøjen og potentielt skabe et nyt grønt eksporteventyr, danske arbejdspladser og ikke mindst muligheden for at Danmark på sigt kan yde et anseeligt globalt bidrag til den grønne omstilling.
Alligevel er Danmark ikke med i front, når det gælder positioneringen til fremtidens PtX-marked. Hverken når det gælder bevillinger og support til forskning, teknologiunderstøttelse eller industrialisering og opskalering. Der er derfor akut behov for en langsigtet strategi og prioritering af området.
Der er ingen tvivl om at produktionsprisen skal ned, hvis PtX skal konkurrere med de fossile alternativer. Men der skal samtidig skabes en efterspørgsel på de grønne løsninger nu og her, da det vil være med til at drive udviklingen og forskningen videre.
Danmarks vindmølleeventyr krævede også fødselshjælp
Der er ikke tid til, at aktørerne afventer hinanden eller afventer at nye og bedre teknologier gør sit indtog. Vi skal i gang nu, og et større politisk fokus på at få industrialiseret og opskaleret området vil være med til at skabe den produktionsvolume og efterspørgsel, som vil bane vejen for den videre udvikling.
Danmarks vindmølleeventyr krævede også fødselshjælp – og der er næppe mange der i dag vil være uenig i den prioritering.
Vi har også brug for, at den strategiske forskning på området i højere grad understøtter og prioriterer udvikling og markedsmodning nu og her. Der skal forskes endnu mere i elektrolyseteknologi og virksomheder og universiteter skal blive bedre til at tappe ind i hinandens behov.
Der skal skabes en fælles platform, som kan bidrage til at forskningen bliver sat mere i spil – ikke blot som laboratorieforsøg, men i en virkelig kontekst og i tæt samarbejde med virksomhederne.
Her er det særlig vigtigt, at de små og innovative virksomheder kommer ind i fødekæden og får mulighed for at tage de første skridt på mindre projekter, så de er klar til at deltage som leverandører, når de store anlæg bygges. Endelig skal der også udvikles bedre datainfrastruktur mellem de forskellige energisektorer.
For effektiv sektorkobling er en nødvendig forudsætning for opskalering af en PtX-produktion, der spiller optimalt ind i den grønne omstilling.
Den 1. januar i år gik Dansk Center for Energilagring i luften med en bevilling fra Industriens Fond. Her samles hele værdikæden i Danmark fra universiteter, GTS’er, globale virksomheder, SMV’er, forsyningssektoren og branche- og interesseorganisationer.
Målet er at styrke den danske forskningsindsats, industrialisering og vækst indenfor energilagring- og konvertering, for der er mere end nogensinde før brug for, at den strategiske forskning har optimale muligheder for at levere løsninger på både kort og langt sigt.
Vi skal sikre os at første generationsteknologier udvikles, afprøves og aftages, for det vil være med til at lægge grunden til næstegenerations teknologierne. Toget kører nu, og vi skal ikke blot være med som passager – vi skal op i lokomotivet.
For hvis vi ikke lykkedes på den korte bane, får den lange bane ingen værdi.