Af: Anne Marie Damgaard (sekretariatsleder, DaCES) og
Søren Linderoth, (professor og institutleder), DTU Energi.

Regeringens power-to-x strategi er længe ventet og italesætter mange essentielle elementer for at fremme  udvikling og implementering af PtX-teknologier frem mod 2030. Men der er stadig mange ubekendte og den komplekse opgave med at fremme produktion, distribution, forskning og et aftagermarked i balance kræver kontinuerligt politisk opmærksomhed og agilt samarbejde på tværs af de traditionelle siloer.

DaCES er på linje med Dansk Industri, Dansk Energi og Brintbranchen enige om, at regeringens power-to-x strategi anviser vigtige skridt i retningen frem mod den grønne omstilling og et dansk erhvervspotentiale. Der afsættes blandt andet 1,25 mia. kr. til støtte til PtX-produktion og yderligere 344 mio. kr. til udvikling af PtX-teknologier. Samtidig åbnes der op for differentierede tariffer, når store el-forbrugere som f.eks. PtX-producenter etablerer sig hensigtsmæssigt i elnettet.

Og ja, der findes flere planer i Danmark for opstilling af PtX-anlæg, fx fremstilling af ammoniak i Esbjerg, flybrændstof på Amager, metanol til fiskefartøjer i Hanstholm og brint til tung transport i Fredericia. Alle initiativer der planlægges realiseret inden for de næste 8 år. Danmark er godt i gang.

Men der mangler stadig konkrete svar på en række spørgsmål: Strategien adresserer f.eks. ikke konkret, hvordan Danmark skal skabe et dansk marked, en efterspørgsel og et indenlandsk forbrug af brint, metanol og e-metan. Der er samtidig behov for en opskalering af grøn elproduktion, hvis vi skal realisere en 6 GW PtX-kapacitet inden 2030.

PtX-anlæg skal kunne acceptere at energitilførslen er fluktuerende, og at der i den nærmeste fremtid fortsat vil mangle et effektivt distributionsnet til at transportere brint på tværs af landet og videre til udlandet. Det skaber alt sammen usikre vilkår som gør det svært at navigere i – især med henblik på omkostningstung opskalering. Men afklaring haster – både af hensyn til et fremtidigt marked, men også af hensyn til de pionervirksomheder, der driver innovationen lige nu.

De kommende år kalder også på et tæt og fleksibelt samarbejde mellem forskning, industri og myndigheder. Elektrolyseanlæggene skal opskaleres, fra de nuværende relativt beskedne anlæg til store industrianlæg. Der skal udvikles på en række elektrolyseteknologier, især alkalisk elektrolyse og SOEC, med industrielle spillere som eksempelvis Green Hydrogen System, Haldor Topsøe, og Stiesdal.

Det bliver ofte understreget, teknologierne er klar, og at de nu blot skal opskaleres. Men ligesom vindmøllerne også kunne massefremstilles tilbage i 1979 er det først i løbet af de seneste årtier, at de er blevet klar til den store bæredygtige masseproduktion. Elektrolyseteknologierne skal igennem en tilsvarende udvikling og industrialisering – men helt sikkert i et hurtigere tempo end det skete med vindmøllerne.

Netop derfor skal det ske klogt – ved et stærkt og agilt samarbejde mellem forskning, industri og myndigheder, hvor erfaringer og behov deles hyppigt og fokus løbende justeres. Det vil give Danmark de bedste muligheder for at implementere Power-to-X i den grønne omstilling på den mest økonomiske og klimamæssigt bæredygtige måde – og samtidig skabe danske arbejdspladser og vækst.