Nyt partnerskab vil gøre Danmark til centrum for power-to-x og fremtidens grønne brændstoffer

Partnerskabet MissionGreenFuels skal arbejde for at udfase de fossile brændsler i skibsfart, tung vejtransport, luftfarten og den maritime shippingindustri frem mod 2030. Det skal hjælpe Danmark i mål med en af de største udfordringer i den grønne omstilling. Det er en af Innovationsfondens fire Innomissioner, der skal bidrage markant til den grønne omstilling.

– Vi skal i mål med at reducere Danmarks CO2-udledning med 70%. Det kræver, at vi udvikler fremtidens grønne brændstoffer. Der er et stort potentiale for en styrket dansk position inden for Power-to-X. Med en målrettet indsats, især inden for tung land- og skibs- og lufttransport, mener jeg det er muligt, at Danmarks energisystem i 2050 er baseret på 100 pct. vedvarende energi. Med de missionsdrevne partnerskaber bliver forsknings- og innovationsindsatsen konkret og målorienteret, siger uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen.

Læs mere om MissionGreenFuels

 

Med i partnerskabet er:

Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Syddansk Universitet, Københavns Universitet, Copenhagen Business School, FORCE Technology, Alexandra Instituttet, Teknologisk Institut, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, Haldor Topsøe A/S, Danfoss A/S, Danfoss Drives A/S, Grundfos Holding A/S, Vestas Wind Systems A/S, Siemens Gamesa Renewable Energy A/S, Ørsted A/S, Energinet, Energinet Systemansvar A/S, Mærsk A/S, Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping, Green Hydrogen Systems A/S, DynElectro ApS, Hydrogen Valley, DFDS A/S, Copenhagen Airports International A/S, Aalborg Kommune, Fredericia Kommune, Rønne Havn, Aabenraa Havn, Energy Modelling Lab ApS, PlanEnergi, EMD International A/S, Center Denmark Fonden, EA Energianalyse A/S, Copenhagen Infrastructure Partners, Copenhagen Infrastructure Projects, European Energy A/S, ENFOR A/S, 2-control ApS, Energicenter Nord ApS, Skovgaard Energy ApS, EWII Fibernet A/S, NISA (Nordic Initiative for Sustainable Aviation), Fonden Dansk Standard, Everfuel A/S, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nel Hydrogen A/S, Energy Cluster Denmark, Dansk Center for Energilagring, SAS Danmark A/S, SkyNRG BV, Neste Oyj, Advanced Surface Plating ApS, Naboskab

”Det meget brede partnerskab bag Innomission 2 er et stærkt udgangspunkt for en fælles og fokuseret indsats på en særdeles vigtig dagsorden. Det er godt nyt for den grønne omstilling og det er godt nyt for Danmarks rolle som grøn teknologibærer i verden” 

Anne Marie Damgaard
Sekretariatschef, DaCES