Danmark har brug for så meget energilagring som nødvendigt, men ikke mere end tilstrækkeligt. Sådan lød det let finurlige budskab fra seniorspecialist ved Teknologisk Institut og tidligere teknisk chefkonsulent i DaCES, Gunnar Rohde, da han holdt oplæg på DaCES Årsdag 2022. Her satte han fokus på, hvor meget energilagring Danmark har brug for.
Af Julie Søgaard, DaCES
Baseret på knap halvandet års konstruktivt arbejde i arbejdsgrupperne under DaCES og en række eksterne kilder er seniorspecialist Gunnar Rohdes bud, at vi i 2030 samlet set har brug for 37,9 TWh fordelt på 8,2 TWh elektrisk energilagring, 20,3 TWh termisk energilagring og 9,4 TWh kemisk energilagring – og dette under et såkaldt ”moderat udviklingsscenarium”.
I 2050 skal vi helt op på samlet set 78,2 TWh fordelt på 14,1 TWh elektrisk energilagring, 37,5 TWh termisk energilagring og 26,6 TWh kemisk energilagring ifølge Gunnar Rohdes beregninger.
Her er der for eksempel ikke tale om et gigantisk batterisystem med en kapacitet på 14,1 TWh, men snarere en tilstrækkelig kapacitet af installerede elektriske energilagringssystemer, hvor de 14,1 TWh i løbet af et år midlertidigt kan lagres.
Men hans bud skal naturligvis tages med et vist forbehold:
”Det er svært at nå en perfekt balance mellem behov og kapacitet. For de energiformer, vi bruger, vil hele tiden udvikle sig og mængden af den installerede vedvarende energi vil blive meget større de kommende år,” siger Gunnar Rohde i et interview med DaCES.
Udbygning af vedvarende energi og energilagring skal følges ad
Det vigtigste er dog ifølge Gunnar Rohde, at når vi udvider med en ny vind- eller solpark, skal vi huske, at det også kræver energilagring og/eller en udvidelse af elnettet, det vil sige smart systemintegration.
”De ting skal komme samtidigt, så man ikke blot kommer med ny vedvarende energi, men også vedvarende energi, som man kan udnytte mest optimalt og som tilføjer værdi til hele energisystemet,” siger han.
Her peger han på, at vi for eksempel i 2020 lavede en masse vind- og solenergi, men omkring 40 procent kunne vi ikke udnytte i vores system, fordi vi ikke havde nogen energilagringskapacitet.
”Der var rigtig mange timer, hvor vores behov var lavt, men produktionen var høj. Derfor var vi nødt til at sælge energien billigt, generere for meget spildvarme eller stoppe maskinerne. Der havde vi allerede brug for en vis lagringskapacitet og manglede mellem 10-25% af det, der var brug for,” siger Gunnar Rohde.
Men for at vende tilbage til Gunnar Rohdes indledende pointe skal man heller ikke bare uhæmmet udbygge energilagringskapaciteten.
”Vi skal begrænse den kapacitet til det minimale, så vi sparer ressourcer, ikke har for store miljøpåvirkninger og holder omkostningerne nede,” siger han.