Der mangler ikke ambitiøse visioner hos det århusbaserede DaCES-medlem, virksomheden Circlia Nordic. Med HTL-teknologien arbejder direktør Ib Johannsen på at gøre bio-råolie til en afgørende brik i den grønne omstilling. Men det er et sejt træk at bringe en ny teknologi ind på et commodity marked.

Af Mette Tolling, DaCES

Det er Hydrotermisk fortætning (HTL), som er omdrejningspunktet hos Circlia Nordic. Et HTL-anlæg omdanner under højt tryk og temperatur flydende biomasse til bioolie, som kan raffineres til både dieselolie, flybrændstof og en lang række andre produkter.

Direktør Ib Johannsen mener, at HTL-teknologien har potentialet til at få den samme betydning for energisektoren som vindmøllen har haft.

”Potentialet for teknologien er, at den kan blive lige så stor som vindmølleindustrien. Det er en fantastisk forretning, og interessen er der, fordi de raffinerede produkter fra anlæggene kan anvendes i industrier som skibs- og flytransport, hvor der er et gigantisk behov for CO₂-neutrale brændstoffer,” forklarer Ib Johannsen.

Circlia Nordic har designet et modulært anlæg. Det gør det skalerbart, og det passer godt til Danmark, hvor biomassen er spredt rundt om i landet, pointerer Ib Johannsen.

Målet er dog større end Danmark. Bliver produktet udbredt til resten af verden med bare 50.000 anlæg på verdensplan, kan anlæggene fra Circlia Nordic levere 100 millioner tons råolie om året. Det vil have en afgørende betydning for miljøet og mindske CO2-udslippet med mindst 200 millioner ton hvert år, ifølge Circlia Nordic.

Fra ny teknologi til commodity

Ib Johannsen har godt 10 ansatte, men som for mange andre små og mellemstore virksomheder er det en udfordring at komme ud over rampen med produktet. Det er især en udfordring for en virksomhed som Circlia Nordic, fordi de skal ind på et brændstofmarked, hvor bio-råolien endnu ikke er et ’commodity’.

”Vi er en lille virksomhed, som er til stede på et meget stort marked, og vi har brug for at skalere vores produkt i markedet. Det kan vi godt, fordi det er standardiserede moduler, vi laver. Men det er meget nyt i forhold til, hvordan man normalt gør i energiindustrien, og vi skal bruge kræfter på at overtale både virksomheder og politikere til, at HTL-teknologien er en del af fremtidens energiforsyning,” siger Ib Johannsen.

Til gengæld, pointerer han, er teknologien langt mere energieffektiv end andre veje til at fremstille flydende brændstoffer:

”Faktisk producerer anlæggene 7-8 gange mere energi i bio-råolien end den energi, der bruges til at drive processen.”

Storskalaprojekt med andre DaCES-medlemmer

Ib Johannsen prøver blandt andet at komme ind på markedet ved at teste teknologien i storskalaprojektet Sludge2Fuel.

Det er et EUDP-støttet projekt, hvor Circlia Nordic i samarbejde med Crossbridge Energy, Fredericia Spildevand & Energi, Krüger og Aarhus Universitet etablerer et demonstrationsanlæg baseret på HTL-teknologi udviklet af Circlia Nordic.

Anlægget er opstillet hos Fredericia Spildevand & Energi, hvor spildevandsslam vil blive oparbejdet til en bio-råolie, som skal raffineres på Crossbridge Energys raffinaderi i Fredericia.

”Crossbridge er med til at løse, hvordan vi får vores nye råvarer ind på bulk-markedet, hvor Crossbridge omdanner vores produkt til anvendelig råolie. Det hjælper selvfølgelig vores virksomhed, at vi kan demonstrere, hvordan det fungerer,” siger Ib Johannsen.

Hos Aarhus Universitet samarbejder Circlia Nordic også med Institut for Bio-og Kemiteknologi (AU-Biorefining), der bl.a. har fokus på at tage forskningen ud af laboratoriet og lave stor pilotskala-test, hvilket er noget, Ib Johannsen er særligt glad for. Han har også netværk med et amerikansk forskningscenter, og samarbejde med Aalborg Universitet gennem Horizon Europe.

Fordi Ib Johannsen selv har en fortid i universitetsverdenen, ved han, hvordan han får mest ud af samarbejdet med forskningsinstitutionerne.

”Generelt er jeg rigtig glad for samarbejdet med universiteterne. Men jeg ved også, at man som industri ikke kun skal vente på, at universiteterne kommer med forslag til nye projekter. Det gør en afhængig af universiteternes idéer. Som industrimand skal man i stedet definere sin egen problemstilling og derefter finde det rigtige samarbejde hos universiteterne. Dér skal man finde problemstillinger, der ikke bare har betydning nu, men som har betydning længere ud i fremtiden,” siger han.