Hos Hyme Energy mærker man en kraftig efterspørgsel på lagringsløsninger, der kan understøtte et fleksibelt energisystem. Spørgsmålet er, om regulering og lovgivning kan følge med i det tempo, som Hyme har lagt for dagen med to projekter i Esbjerg og på Bornholm.

Af Mette Tolling

De kommende år bliver afgørende for Hyme Energy. Med pilotanlæg i Esbjerg og et fælleseuropæisk innovationsprojekt på Bornholm vil Hyme bevise, at virksomhedens teknologi kan stå distancen og være klar til kommercialisering på det hastigt voksende marked for rentable energilagringsløsninger.

”Vores pilotanlæg i Esbjerg og anlægget på Bornholm bliver altafgørende for os. Vi kommer til at bevise, at vores teknologi virker, og på baggrund af vores projekter blive vi skarpere på, hvad det mest optimale design er,” siger Karine Blandel, Senior Business Developer hos Hyme.

Men Hymes egen bevisførelse af teknologiens holdbarhed kan ikke stå alene. Virksomheden arbejder derfor sammen med andre aktører og myndigheder for at skubbe på lovgivningsarbejdet. Der er brug for klare retningslinjer i forhold til afgifter, tariffer og incitamenter i forbindelse med udvikling og drift af lagringsteknologier.

”Jeg synes, vi har en god dialog med de danske myndigheder. Udfordringen er at præsentere nogle klare cases. Men det arbejde bliver nemmere, når vi går i gang med vores projekter. Der kommer vi til at stå med konkrete udfordringer, som vi kan bringe videre til myndighederne. Jeg tror, det er det, der skal til,” siger Karine Blandel.

Storskala lagringsløsninger er vejen frem

Hyme har store visioner for fremtiden, hvor efterspørgslen på energilagring kun vokser og vokser.

”Vi prøver at bygge så hurtigt og så stort som muligt, så vi kan lagre energi i GWh-skala”, siger Karine Blandel. Hun henviser til en analyse fra Bloomberg, der peger på, at markedet for energilagring kommer til at være omkring 1,2 TWh i 2030. Det er 15 gange mere end den installerede kapacitet i 2021.

”For at nå i mål med den grønne omstilling får vi brug for en bred vifte af lagringsteknologier. Det unikke ved Hymes løsning er, udover at levere et storskala system, leverer vi også varme og elektricitet. Det ser vi en stor værdi i,” siger Karine Blandel og uddyber:

”Man taler ikke så meget om varmedelen i den grønne omstilling. Men det er vigtigt også at kigge den vej. Varme udgør halvdelen af det globale energiforbrug. Det, at kunne elektrificere varmeforbruget især ved høje temperaturer, hvor man ikke kan bruge varmepumper, kommer til at få betydning for vores kommercialisering.”

Hyme benytter hydroxidsalte til kombineret varme- og elproduktion. Tanken til de varme salte er ti meter høj og tyve meter i diameter, og kan opbevare salt nok til at lagre 1 GWh. Hertil kommer, at det kan gøres til en lav materialepris med høj energitæthed og temperaturer helt op til 700 grader. Energien kan lagres i op til to uger.

Vi er sammen om at skabe markedet

Men på trods af høj efterspørgsel og et produkt, der kan integreres i den eksisterende infrastruktur, er det ikke ligetil at få forretningssiden til at gå op. For det kan ikke betale sig at lagre energi over flere dage eller uger, selvom energisystemet i den grad efterspørger den type ydelse.

”Teknisk kan det godt lade sig gøre at lagre energi over flere dage. Problemet er, at man ikke bliver belønnet for at stå stille, så at sige. Hvis du kigger på, hvor profitabelt dit lagringsanlæg er, så er det bedst at have kort opladnings- og afladningscyklus. Du bliver belønnet for enten at absorbere energi eller sende den videre. Langtidslagring af energi, som systemet i den grad efterspørger på f.eks. kolde vindstille dage, betaler sig i mindre grad,” siger Karine Blandel.

Foruden strukturelle udfordringer inden for energilagringssektoren er Hyme også påvirket af forsyningskæderne, hvor de oplever udfordringer med at få udleveret materialer inden for den rette tidsramme, fortæller Karine Blandel:

Udfordringer med business case og uforudsigelige forsyningskæder er emner, som Hyme deler med arbejdsgruppen for termisk lagring i DaCES. Gruppen er sammensat af repræsentanter fra en bred vifte af forskning og teknologier for termisk lagring. Karine Blandel er glad for, at hun får indsigt i hvilke behov, andre aktører sidder med:

”Vidensudveksling er guld værd. Vi har snakket meget om forskellige teknologier, og nu begynder vi at se på kommercialisering, og den del glæder jeg mig til. Vi er sammen om at skabe markedet, og det er vigtigt, at vi i fællesskab kigger på de retningslinjer, herunder tarif- og afgiftsmodeller, der spænder ben for kommercialisering, så vi kan komme med vores bud på, hvordan der skabes bedre rammer for energilagring, uden at den grønne omstilling bliver for dyr.”

Inspiration fra USA

Da DaCES taler med Karine, er hun i Boston, USA for at søge viden og genbesøge gamle kollegaer. USA har mange termiske kraftvarmeværker, og der er virksomheder, der har fået øje på den mulighed, at man kan give nyt liv til kraftvarmeværker ved at lave dem om til lagringscentre. Ligesom Hyme gør det på Bornholm.

”Jeg kan se, at udviklingen inden for energilagring i USA går rigtigt hurtigt lige nu. Der sker meget, vi kan lære af. Dem, der er tæt på kommercialisering, har haft gavn af offentlig finansiering, der gavmildt støtter energilagringsprojekter. Adgangen til kapital er bare bedre i USA end i Danmark,” slutter Karine Blandel.