Virksomheden Copenhagen Atomics oplever en stigende udenlandsk interesse for teknologien bag sin thorium-saltsmeltereaktor. Men selvom markedet primært ligger uden for Danmark, sætter adm. direktør Thomas Steenberg stor pris på den viden om energilagring og det netværk, virksomheden får gennem sit medlemskab af DaCES.
Af Julie Søgaard
Atomkraft har ikke været en del af dansk energiplanlægning siden 1985. Alligevel er der de senere år dukket danske virksomheder op, som udvikler nye teknologier inden for atomenergi. Målet er, at anlæggene skal være mindre, sikrere og hurtigere at bygge end traditionelle atomkraftværker samt generere markant mindre atomaffald, der samtidig skal opbevares i væsentlig kortere tid.
En af virksomhederne er Copenhagen Atomics, som har udviklet en såkaldt thorium-saltsmelteraktor, der cirkulerer et smeltet salt, hvor brændslet er thorium og atomaffald fra traditionelle atomkraftværker.
”Smeltet salt ved 500-700 grader har ikke noget damptryk. Så man cirkulerer sådan set bare en salt, hvor man har opløst thorium i. Og det gør det utroligt simpelt, fordi der kun én aktiv komponent i sådan en reaktor, og det er en pumpe,” fortæller medstifter og adm. direktør i Copenhagen Atomics, Thomas Steenberg, da han viser DaCES rundt i virksomheden, der holder til i Søborg.
Pumpen trykker det smeltede salt op igennem reaktorkernen. Inde i kernen bliver thorium splittet til lettere grundstoffer, hvilket skaber en masse energi.
”Når saltet er pumpet op igennem kernen, er den blevet varmere. Herefter kommer den over i en varmeveksler, hvor man tager energien ud, og så sender saltet tilbage igen,” siger Thomas Steenberg.
Copenhagen Atomics’ saltsmeltereaktor hører også under betegnelsen small modular reactors. Reaktoren kan være i en container, som ville kunne fragtes ud til kunden på en almindelig lastbil. Her kan anlægget producere 100 MWth. Hvis kunden har brug for mere energi, opstiller man blot flere anlæg ved siden af hinanden.
Modsat traditionel atomkraftteknologi vil der med smeltet salt ikke opstå sikkerhedsproblemer, hvis strømmen går, lyder det fra Thomas Steenberg.
”Frem for at blive pumpet op i kernen, vil saltet blot løbe ned i en tank under kernen, og så venter man sådan set bare på, at strømmen kommer tilbage,” siger han.
Udfordringen ligger derimod i at få udviklet, bygget og testet komponenterne til at cirkulere smeltet salt. I første omgang har Copenhagen Atomics testet systemet med ikke radioaktive salte. Dernæst bliver det testet med thorium baserede salte. Og når systemet skal testes med spaltning (fission) af thorium er det nødvendigt at gøre det i udlandet, da det ikke er muligt i Danmark på grund af vores atomkraftpolitik.
”Man skal jo teste og validere at tingene er sikre. Der er ikke nogen, der ønsker usikre komponenter, specielt ikke i atomkraft, men faktisk heller ikke i energilagring. Der har man jo også behov for sikker teknologi. Og smeltet salt, som man pumper rundt, er jo præcis den samme teknologi, man bruger i energilagring med smeltet salt,” siger Thomas Steenberg.
Og det er også en af grundene til, at Copenhagen Atomics er med i DaCES, hvor Thomas Steenberg sidder i Arbejdsgruppen for Termisk Energilagring.
”Energilagring er vigtig. Og i DaCES kan vi følge med i, hvad der sker på området. Her kan vi møde de andre spillere og lave både erfaringsudveksling og projekter, hvor man kan udvikle teknologierne sammen. Så vi er superglade for at være med i DaCES,” siger Thomas Steenberg.
Selvom Copenhagen Atomics teknologi fortsat er på teststadiet, sælger virksomheden også testplatformen kommercielt.
”De ti, du ser her,” siger Thomas Steenberg og peger på en række moduler, ”er sådan set alle sammen solgt og ved at blive konfigureret til kunder.”
Kunderne er universiteter i udlandet, men faktisk også konkurrenter.
”Og det er fordi, vi vil gerne understøtte udviklingen af denne nye industri. Så vi sælger både testsystemer og rengjorte salte. Vi nåede op på 2 mio. euro i omsætning på de her systemer sidste år,” siger Thomas Steenberg.
For nylig var en delegation på 16 indonesere på besøg hos Topsoe i Kongens Lyngby, hvor de sammen med Alfa Laval, Copenhagen Atomics og Aalborg CSP skrev under på et forståelsespapir, der indebærer, at de fire nævnte virksomheder skal stå for at udvikle 1 GW a-kraft til et ammoniakanlæg i Indonesien til en pris på over 20 mia. kr.