Arbejdsgruppen for Uddannelse

Arbejdsgruppen for Uddannelse kortlægger kompetencer og uddannelsesbehov og bidrager til at sikre de rette uddannelsestilbud inden for energilagring og -konvertering. Her deltager både virksomheder og forskningsinstitutioner. Som medlem i DaCES kan jeres organisation deltage i en eller flere relevante arbejdsgrupper.

Gruppens formål jf. kommissoriet er at kortlægge kompetencer i forhold til dansk teknologiudvikling og styrkepositioner, samt kortlægge uddannelsesbehov og behov for forskere som PhD’er mv. Arbejdet omfatter bl.a.

  1. Relevant fagligt indhold i eksisterende uddannelser
  2. Efter- videreuddannelse
  3. Rekruttering af talent
  4. Samarbejde mellem universiteter og mellem universiteter og virksomheder

Gruppen mødes en time på Teams hver sjette uge.

Efteruddannelse. Arbejdsgruppen har i sommeren 2023 lanceret en fleksibel master i Power-to-X, hvor kurser kan tages fra en pulje udbudt af AAU, AU, SDU og DTU. Kurserne kan også tages som enkeltfag. Se uddannelsen her.

Projektbørs. Gruppen vil etablere en projektbørs, hvor studerende, universiteter og virksomheder kan finde inspiration til projekter og samarbejde. Det kan være projektbanker, camps, netværk, jobmesser, databaser etc.

Forklaringsvideoer. Gruppen drøfter muligheden for at lave små forklaringsvideoer (explainere) for at imødekomme et behov for efter- videreuddannelse af ikke-teknikere. Der er meget information på nettet, men det er svært for den enkelte at vurdere lødigheden. DaCES skal være stedet, hvor man altid kan finde troværdig information.

Gruppen består aktuelt af:

  • Ole Stahl, Topsoe (formand)
  • Anke Hagen, DTU (næstformand)
  • Christian Dalgaard Sørensen, GreenLab Skive
  • Jens Ejbye Schmidt, SDU
  • Keld Lars Bak, AU
  • Lise Backer, Vestas
  • Mads Pagh Nielsen, AAU

 

Fleksibel Master i Energilagring