I de senere år har Topsoe i stigende grad satset på udvikling af grønne teknologier – herunder Power-to-X og batterier. Allerede i 2024 forventer virksomheden, at grøn teknologi fylder 30 procent af totalomsætningen, lyder det fra Chief Innovation & Strategy Officer i Topsoe, Kim Grøn Knudsen.
Af Julie Søgaard
De grønne teknologier fylder mere og mere i porteføljen hos Topsoe, der i disse år er i fuld gang med at bevæge virksomheden ind i fossilfri fremtid.
”Vores indtægter fra de grønne teknologier vokser, og vi har et mål om, at 30 procent af vores totalomsætning skal komme derfra i 2024. Det regner vi med at nå,” siger Kim Grøn Knudsen, der er Chief Innovation & Strategy Officer i Topsoe.
Især inden for energilagring har Topsoe mange ben i sin grønne forretning.
”Vi arbejder med Power-to-X, som på den lange bane nok vil blive der, hvor man gemmer ammoniak og brændstoffer. Men strømmen skal være billig nok til, at det kan betale sig,” siger Kim Grøn Knudsen.
Batterier uden kobolt
På den korte bane er energilagring ifølge Kim Grøn Knudsen først og fremmest termisk lagring eller batterier.
”Og da vi også arbejder med batterimaterialer, passer vi ligeledes ind i det område,” siger han.
Inden for batterier arbejder Topsoe blandt andet på udviklingen af lithium-ion-batterier uden kobolt. Kobolt findes kun få steder i verden og bliver ofte udvundet under kritisable forhold.
”Ligesom Power-to-X forventer vi, at det forretningsområde begynder at vokse fra omkring 2025 og frem. Omkring 2030 forventer man især efterspørgsel på lithium-jernfosfat-batterier (LFP) og lithium-ion-nikkel-manganoxid-batterier (LNMO). Sidstnævnte har en rigtig god energitæthed og mangan er relativ billigt og findes mange steder,” siger Kim Grøn Knudsen og fortsætter:
”Fordelen ved batterier er, at der er et meget lille energitab. Så hvis man får billig strøm til batteriet fra en vindmølle, bliver det hurtigt konkurrencedygtigt.”
Batterier er dog stadig for dyre.
”Derfor skal vi finde nogle bedre løsninger på sigt, så vi kan sikre os, at man kan bruge det mange flere og mindre steder – selv på husstandsniveau,” siger Kim Grøn Knudsen.
Ikke blot én vinderteknologi
I Topsoe er man sikker på, at energilagring bliver en væsentlig del af forsyningssikkerheden fremover – i hvert fald i Europa efter Ruslands invasion af Ukraine.
”I princippet har alle lande mulighed for at lagre energi, for man kan bare bruge batterier. Men om det bliver den billigste løsning eller om det måske bliver højtemperaturlagring i for eksempel salt eller noget kemikaliebaseret, er ikke til at vide,” siger Kim Grøn Knudsen.
Derfor følger Topsoe alle teknologier tæt.
”For vi tror ikke, at det blot er én teknologi, der vinder, men forskellige teknologier i forskellige områder,” siger Kim Grøn Knudsen og peger på, at det også i DaCES’ arbejdsgrupper, hvor hans Topsoe-kollega, Søren Dahl, er formand for batteriarbejdsgruppen, er vigtigt at holde øje med de nyeste tendenser på alle de områder, hvor man får brug for lagring.
Derfor anbefaler Kim Grøn Knudsen, at endnu flere virksomheder, som vil være med på de lave TRL-niveauer, melder sig ind i DaCES.
”DaCES dækker universiteterne ret godt, hvor de næsten alle er medlemmer. Det gode ved universiteterne er jo, at man kommer i gang, men der skal også være nogen, der får det videre. Det kan være små startups og SMV’er, men det kan også være større virksomheder, som kan fange noget af det og få det gjort stort hurtigt,” slutter Kim Grøn Knudsen.