MissionGreenFuels: Fremtidens kulstofkredsløb

25. januar 2024

MissionGreenFuels præsenterede for nylig de 12 projekter, der har fået støtte fra partnerskabets Pool 2. DaCES er en del af sekretariatet i MissionGreenFuels og understøtter 6 af disse projekter. Et af dem er projektet CARMA-Green Fuels (Cross Mission Carbon Management).  

Af Julie Søgaard

Henrik Lund er professor i energiplanlægning ved AAU. Foto: AAU

Projektleder: Henrik Lund, professor i energiplanlægning, AAU
Projekt: CARMA-Green Fuels (Cross Mission Carbon Management)

Hvordan passer projektet som brik i den grønne omstilling?

Den grønne omstilling går ud på, at vi opnår et ’carbon neutral’ eller ligefrem et ’carbon negative’ samfund i fremtiden. Paradokset er, at i et kulstofneutralt samfund kan vi komme til at mangle kulstof. I det samfund skal vi bruge kulstoffet til to ting: Det ene er, at vi skal bruge det til at bære brint ind i flyvemaskinerne, skibene og den tunge transport. For vi har brug for noget flydende og gasformig brændsel, og der har vi brug for kulstof som energibærer.

Det andet, vi får brug for kulstof til, er, at der er nogle sektorer, såsom landbrug og industrielle processer, som vi ikke kan bringe helt til nul. Vi skal selvfølgelig bringe det så langt ned, vi kan med fornuft og energieffektivitet og så videre. Så her bliver der brug for at kompensere. Og det kan vi ved at fange noget kulstof og lagre det, lave det til biochar (biokul) eller på en anden måde fange det fra atmosfæren og få det væk derfra.

Samtidig forsvinder al det kulstof, vi får fra de fossile brændsler. Så derfor er hele kulkredsløbet virkelig, virkelig vigtigt at se på i fremtiden.

Du er allerede lidt ved at svare på det, men hvad er det konkrete formål med projektet og hvad vil I gerne opnå i sidste ende?

Udover at vi selvfølgelig vil kigge på kulstofkredsløbet, er vi også nødt til at kigge på tværs af de InnoMissions, der er nu. InnoMission1 har fokus på CCUS, altså det at fange kulstof og bruge eller lagre det. Men hvis vi ikke har fossile brændsler i vores samfund i fremtiden, så bliver der virkelig pres på de kilder, hvor det kan komme fra.

MissionGreenFuels har i den grad også brug for kulstof som energibærer, som jeg lige fortalte før.

Og så er der den tredje mission med fokus på landbruget. Og landbruget har jo brug for kulstof til at kompensere. De snakker også om at lave pyrolyse og biochar.

Landbrugssektoren er samtidig også leverandør af det biogene kulstof fra halm og fra biogas. Dertil kommer hele skovbrugssektoren. Altså hvor meget vi udbygger vores skove. Og hvad det er, vi så vælger at have i skovene.

Det er alle disse forhold, vi er nødt til at se på i et samspil, hvis vi skal lave noget, der hænger sammen. Derfor har vi bygget projektet op med Aarhus Universitet, der er eksperter på landbrugssektoren, Københavns Universitet, som er eksperter på skovbrug og så Aalborg Universitet sammen med SDU, hvor vi er eksperter på energisystemer og hvordan det hænger sammen, hvad det er for nogle grønne brændsler, vi bruger, og hele energikonverteringen. Det er de forskellige former for ekspertise, vi så bringer i et samspil.

Projektet arbejder jo allerede på tværs af ekspertiser og missioner. Er der også nogle af de andre konkrete projekter i MissionGreenFuels Pool 2, hvor du kan se noget samspil og synergi?

Ja, det er der jo hele vejen rundt. Fordi alle projekterne på en eller anden måde handler om, hvor man skal bruge noget kulstof.

Derfor er der jo ingen af projekterne, som giver mening, medmindre de er tænkt ind i en sammenhæng, hvor det kulstof så også er der eller bliver fanget eller brugt på den rigtige måde i forhold til, at vi sammen med alle de forskellige teknologier, vi udvikler i projekterne, opnår en hensigtsmæssig måde at lave den grønne omstilling på.

Læs mere om dette og andre projekter i MissionGreenFuels