Et konsortium bestående af DaCES og en række andre danske aktører, herunder flere DaCES-medlemmer, har gennem EUDP fået midler til at medvirke i Task 44 under Det Internationale Energiagenturs (IEA) Technology Collaboration Programme on Energy Storage (IEA ES TCP). Her skal man evaluere og belyse rollen for lagerunderstøttede el-til-varme-løsninger og varmeintegrerede Carnot-batterier i energiomstillingen.

Af Julie Søgaard

Udover DaCES indgår Teknologisk Institut, DTU, AAU, Danfoss, Heliac, PlanEnergi og Copenhagen Atomics i det danske konsortium, der fra EUDP har fået tilsagn om en millionbevillling til projektet med titlen “Dansk deltagelse i IEA IES Task 44 – Power-to-Heat og varmeintegrerede Carnot-batterier for nul-kulstof (industriel) varmeforsyning”. Projektet løber frem til marts 2027.

Projektleder på den danske del af projektet er seniorkonsulent Morten Herget Christensen fra Teknologisk Institut. Han har netop været til kick-off-møde for Task 44 i Graz, Østrig.

Hvad er baggrunden for projektet?
Der er tidligere lavet et stykke arbejde i IEAs program for teknologisamarbejder om energilagring (formelt navn: ES TCP), som hedder Task 36. Her så man på termisk lagring som alternativ til klassiske batterier, såsom litium-ion-batterier. Det kaldte man Carnot-batterier, som er idéen om at tage strøm, lave den om til varme, gemme den som varme, og så lave den tilbage til strøm.
Det er ikke et problem at gøre rent teknisk, men det er svært at gøre på en måde, hvor det er omkostningseffektivt. Det tidligere arbejde viste, at hvis man ikke får noget ud af varmen men kun af strømmen, så bliver virkningsgraden og økonomien dårlig.

I stedet kan man bruge varmen til noget fornuftigt, ligesom vi gør på kraftvarmeværkerne i Danmark. Det sætter man fokus på i det nye projekt. Og så selvfølgelig, at man kan lagre strømmen som varme til senere brug, hvilket vi jo går op i hos DaCES Arbejdsgruppe for termisk energilagring.

Den grundlæggende ramme for samarbejdet er, at vi skal have hele verdens erfaringer i spil og få samlet op fra forskere, virksomheder og aktører i hele verden. Hvad kan vi på nuværende tidspunkt? Hvad er det, der er under opsejling lige om lidt?
Rent lavpraktisk betyder det, at vi erfaringsudveksler, bliver bedre og dygtigere på tværs af alle aktørerne, der er med.
Det højere mål er, at læringer og erfaringer blive viderebragt til World Energy Outlook og andre policy papers, som IEA laver, og som informerer beslutningstagerne rundt om i verden.

Hvad får det danske konsortium ud af at indgå i denne sammenhæng?
Som forsker får man en meget stærk platform til at synliggøre sin egen forskning. Som virksomhed kommer man ind i et rum, hvor der bliver talt ret direkte og fortroligt omkring tingene. Det giver et godt indblik i, hvad konkurrenterne laver og hvor langt de er. Er der nogle idéer, de kan kan tilegne sig? Det samme gælder selvfølgelig for de udenlandske virksomheder.  Det er også en mulighed for at blive eksponeret over for potentielle kunder og få det her kvalitetsstempel fra IEA, som mange virksomheder for eksempel også får ved at være med i DaCES.

Hvor står Danmark så på disse teknologier i forhold til andre lande?
Teknologisk står vi et rigtig stærkt sted. Vi har jo nogle virksomheder såsom Hyme, Aalborg CSP og Copenhagen Atomics, som er virkelig langt fremme i den internationale konkurrence i forhold til at komme i markedet med deres produkter.
Samtidig bliver dansk forskning taget alvorligt på det allerhøjeste niveau. Med vores historik inden for fjernvarme og sektorkobling er de danske løsninger interessante.

Du har netop været til kick off-møde på Task 44. Hvad hæftede du dig særligt ved der?
Det er sjovt, at der kommer folk fra Japan, Korea, USA og en lang række europæiske lande for at være med. Det siger noget om, at der er en opmærksomhed og en interesse for det her. Folk kommer jo af egen fri vilje og ikke fordi de tjener penge på det. Og så at der i denne ingeniør-mandeverden faktisk er ens repræsentation af kvinder og mænd i ledelsen af IEA task’en. Det er jeg personligt glad for at se.