Udtjente batterier kan leve mange år i nye funktioner, men regler og barrierer gør det dyrt og bøvlet at give batterier et second life.

Af Martin Flink

Danmark står over for et voksende behov for at håndtere de enorme mængder batterier, som i de kommende år vil udtjene deres første liv i elbiler, elfærger og andre elektrificerede løsninger.

Men uden en klar national strategi risikerer vi at miste både ressourcer, innovationsevne og konkurrencekraft. Det mener Henrik Andersen, der er ph.d. og leder af batterigruppen ved SDU’s Center for Industriel Elektronik (CIE). Han advarer om, at Danmark bevæger sig ind i en fremtid, hvor potentialet i brugte batterier bliver tabt på gulvet.

En af de største barrierer for at udnytte batteriernes fulde levetid er de regler og standarder, der er blevet udformet på europæisk plan. Ifølge Henrik Andersen skaber især kravet om producentgodkendelse store udfordringer, når batterier skal bruges i såkaldte second-life applikationer som eksempelvis energilagring på land.

“De har lagt nogle benspænd ind for at bruge Second Life-batterier ved at sige, at du skal have godkendelse fra batteriproducenten. Det har batteriproducenten ingen interesse i. De vil hellere skrotte batterierne, så de kan få solgt nogle nye,” siger han.

God og billig genbrug

Konsekvensen er, at højværdibatterier fra blandt andet elfærger risikerer at blive sendt direkte til energikrævende og dyre genbrugsprocesser, selvom de stadig har mange års brugspotentiale i stationære anlæg, som ikke er så omkostningstung.

Henrik Andersen peger især på færgen Ellen, der sejler mellem Als og Ærø, som eksempel. Den skal have en ny batteripakke næste år, og de 26.000 celler i den gamle pakke kunne – i teorien – bruges til at lagre betydelige mængder strøm. Men reglerne spænder ben.

“Det giver ingen mening, at man tager et batteri, som har masser af liv i sig endnu, og flår det i stykker for at producere nye batterier,” påpeger Henrik Andersen.

Samtidig er der store problemer med at få omkostningerne ved genbrug ned på et niveau, der gør processen økonomisk bæredygtig. Ifølge Andersen koster det i dag omkring 850.000 kroner at få genbrugt batteripakken fra Ellen, hvilket er en udgift, der gør second life til et godt alternativ.

Behov for strategi

Men udfordringerne stopper ikke der. Danmark sakker også bagud i den internationale forskningsindsats, som er afgørende for at påvirke netop de standarder, der i dag bremser udviklingen.

“Vi har været for langsomt ude. Vi er bare lidt bagefter, og der skal en ekstraordinær indsats til for at få os op i gear på relativt kort tid,” siger Henrik Andersen.

Han understreger dog, at Danmark har stærke kompetencer. Især inden for maritim elektrificering og udviklingen af avancerede værktøjer, som kan forlænge batteriers levetid, står vi stærkt. Men uden politisk handling og øget international deltagelse risikerer Danmark at stå på sidelinjen i et globalt væksteventyr.

“Kort sagt skal vi sørge for, at vi får en dansk batteristrategi, som sikrer en cirkulær energifremtid,” fastslår SDU-forskeren.