Store PtX-projekter bliver ofte beskrevet som et spørgsmål om teknologi, investeringer og adgang til grøn strøm. Men erfaringerne fra Aabenraa Kommune viser, at vejen fra vision til virkelighed i lige så høj grad handler om konstant at finde løsninger på netkapacitet, regulering, vand, sikkerhed, myndighedsprocesser og koordinering på tværs af aktører.
Af Julie Søgaard
I Aabenraa Kommune ligger et af verdens første storskala PtX-anlæg, nemlig European Energys Kassø e-methanol fabrik.
Men det stopper ikke der. Kommunen er i fuld gang med de næste faser i sin satsning på at blive en ”circular hub”, der kan tiltrække investorer fra hele verden, og som blandt andet indebærer en grøn industripark samt håndtering af teknisk vand, overskudsvarme, sektorkobling og nye følgeindustrier.

Hanne Klintøe er Head of PtX Development i Aabenraa Kommune. Ifølge hende er kommunens rolle ikke kun at behandle ansøgninger. Den er at samle de aktører, som hver især sidder med en del af løsningen, herunder investorer, forsyningsselskaber, myndigheder, politikere og virksomheder.
“Min rolle er at orkestrere alt det og få det til at ske. Rigtig meget handler om opsøgende arbejde i forhold til at få investorerne til Aabenraa,” fortæller hun.
Det er dog ikke altid helt let at få det hele til at spille sammen. En af de største barrierer er, at de eksisterende rammer sjældent passer til de nye løsninger. Desuden går PtX-projekter typisk på tværs af energi, vand, varme, industri, planlægning og forsyning. Derfor støder man hurtigt ind i regler og arbejdsgange, der er udviklet til mere adskilte systemer.
“Reglerne passer aldrig til det nye,” siger Hanne Klintøe. “Selv hvis de bliver bygget til det nye, er de oftest baseret på det, man gjorde i gamle dage.”
Det gælder blandt andet brugen af teknisk vand. Aabenraa Kommune ønsker ikke at bruge grundvand til store industrielle processer og arbejder derfor med renset spildevand som ressource. Men fordi teknisk vand ikke passer ind i de klassiske forsyningsmodeller, kan spørgsmål om rør, arealer og rettigheder blive reelle stopklodser.
Hanne Klintøe kalder teknisk vand “katalysatoren for hele baduljen”, fordi vandet kan blive afgørende for både elektrolyse, datacentre og ny industri. Men netop derfor viser casen med teknisk vand også, at PtX kræver, at kommuner tænker ressourcer og infrastruktur sammen langt tidligere end normalt.

Den mest grundlæggende barriere er stadig adgang til grøn strøm og netkapacitet. PtX-anlæg kræver store mængder vedvarende energi, men tidslinjer for elnet, havvind og tilslutning kan være afgørende for, om projekter kan realiseres.
“Det skal ikke være nogen hemmelighed at Energinets pausering af nye nettilslutningsaftaler er udfordrende, når vi allerede har investorer og infrastrukturprojekter linet op,” siger Hanne Klintøe.
Energinet er ved at udvikle Danmarks største transformerstation i Aabenraa ved Kassø, som skal stå klar i 2033 – en styrke, både i lyset af Energinets seneste udmelding, men ifølge Hanne Klintøe også en potentiel sårbarhed:
“Vi planlægger ikke kun for vækst men også robusthed lokalt. Vi har 40 projekter, der pt. alle skal tilsluttes transformerstationen enkeltvis. Det er 40 energiproducenter og aftagere, der står stille, hvis transformerstationen angribes. Derfor arbejder vi målrettet på at lykkes med optimerende løsninger som hybridparker og microgrids – og det kan i sidste ende også hjælpe Energinet,” siger hun.
Læringen fra Aabenraa Kommune er, at barriererne ikke kan løses af én aktør alene. Kommunen kan til gengæld skabe fremdrift ved at identificere flaskehalse, samle aktørerne og sikre politisk mandat til at skabe nyt og arbejde på tværs af de traditionelle kasser.
“At bygge en reelt grøn industrisymbiose kræver gentænkning af alle ressourcer: Overskudsvarme, teknisk vand, fjernvarmens rolle, selv biomasse og værdikæder i landbruget,” siger Hanne Klintøe og fortsætter:
“At lykkes kræver ambitiøse virksomheder, innovation, koordination og en masse benarbejde. Men vejen banes af politisk mod og nytænkning i de gamle systemer. Dér ligger både den største potentielle barriere og den største muligheds-port.”