For Danmark er toget med litium-ion-batterier kørt, men når det kommer til alternative batteriteknologier, mellem- og langtidslagring samt genbrug og genanvendelse af batterier og materialer, kan vi stadig gøre os gældende, lyder det fra den nye formand i DaCES arbejdsgruppe for batterier, professor Anders Bentien.

Af Julie Søgaard

Anders Bentien er professor på Institut for Bio- og Kemiteknologi på Aarhus Universitet og ny formand for DaCES arbejdsgruppe for batterier. Som formand afløser han professor Dorthe Ravnsbæk, der udtræder af formandskabet, men fortsætter som menigt medlem af gruppen.

På Aarhus Universitet er Anders Bentien desuden sektionsleder for sektionen Process Materials Engineering.

”Her arbejder jeg med elektrokemi og elektrokemisk teknologi. Det er typisk flow-batterier og alkalisk elektrolyse. Man kan sige, at det er både fundamental forskning, men også opskalering, hvor vi prøver at ’bridge the gap’ mellem forskning og industri. Her samarbejder vi med virksomheder om at opskalere og løse nogle af de udfordringer, de har med teknologierne,” siger Anders Bentien.

Han er også medstifter af batterivirksomheden og DaCES-medlem Visblue, der udvikler og sælger vanadium-baserede flowbatterier, og som han stadig har en mindre andel i.

Vend blikket mod flowbatterier og andre batteriteknologier

Og det er da også flow-batterier og andre alternativer til lithium-ion-batterier, som Danmark ifølge Anders Bentien bør satse på, når det kommer til udvikling af nye batterier.

”Toget med lithium-ion-batterier er jo ligesom kørt, og det tror jeg godt, man kan sige, uden at fornærme nogen. Danmark er ikke med på den vogn,” siger han.

Litium-ion-batterier egner sig godt til korttidslagring i fx mobiltelefoner og elbiler og er ofte lette at transportere. Når det kommer til de alternative batteriteknologier bør de ifølge Anders Bentien derfor fokusere mere på stationær mellem- og langtidslagring, hvor vægten af batteriet ikke er afgørende.

Når det kommer til flowbatterier er Europa ifølge Anders Bentien nok også bagud i forhold til USA og Kina.

”Men jeg tror egentlig, at det stadig er muligt at gøre en forskel på i hvert fald EU-plan, som nu også begynder at vise større interesse for denne teknologi. Det er en teknologi, som er kommercialiseret, men hvor der stadigvæk er nogle lavthængende frugter i forhold til at få priserne ned og virkningsgraderne op, fordi den ikke er så moden som lithium-ion-batteriteknologien,” siger han.

Mere ‘revenue stacking’

Udover flowbatterier arbejder danske forskere og virksomheder som for eksempel Topsoe med alternativer som natrium-ion-batterier, påpeger Anders Bentien. Han er desuden selv med i et projekt, som arbejder med zink-luft-batterier, der ifølge ham har et lavprispotentiale, da materialerne er billige.

”Hvis vi kigger på nogle lidt lavere TRL-elementer, så er vi med i nogle projekter, som faktisk er EU-finansieret. Det er nogle hybride elektrokemiske systemer, hvor man kombinerer et flow-batteri med elektrolyse. Hvis man bare vil lagre, fungerer det som batteri, men hvis der så over en længere periode er billig strøm, vil man kunne producere hydrogen på det samme system,” fortæller Anders Bentien.

Det er ifølge ham et eksempel på ’revenue stacking’, hvor man kan tjene penge på flere markeder på én gang. De er dog ikke kommet så langt i projektet, at de kan begynde at lave modellering på det.

”Men fra andre modelleringsstudier, vi har været med i, hvor man laver ’revenue stacking’, bliver økonomien eller forretningsmodellen bare meget bedre, fordi der kommer indtægter fra forskellige markeder. Så det gør måske ikke noget, at det bliver lidt dyrere, fordi man så får et større marked eller bedre mulighed for at tjene penge,” siger han.

I DaCES arbejdsgruppe for batterier har man den seneste tid set nærmere på den regulering, der spænder ben for udrulning af batterier til lagring samt vehicle-to-grid. Det er blandt andet mundet ud i et notat, som DaCES udgav omkring sin årsdag i september.

Næste skridt i arbejdsgruppen

Udover mere fokus på mellem- og langtidslagring og ’revenue stacking’ ønsker Anders Bentien sig som ny formand, at arbejdsgruppen dykker mere ned i spørgsmålet om ’second life’ batterier.

”Det handler om at finde ud af, hvad man kan bruge igen, og på hvilket niveau de skal genbruges. Er det hele batteripakker, eller skal man helt ned på celle-niveau,” siger han.

Anders Bentien peger også på IT-styring af batterisystemer og genanvendelse af lithium-ion-batterier som vigtige emner at tage op.

”Der er jo en rimelig klar dagsorden fra EU om, at et højt antal procent skal kunne genanvendes. Vi står jo lige om lidt med tusindvis af ton, måske megaton, af brugte batterier i Europa, som nok ikke bare får lov til at blive smidt på lossepladsen,” slutter han.