Rasmus Bramstoft er netop trådt til som ny forperson for DaCES arbejdsgruppe for systemintegration. Et af hans pejlemærker som forperson er at gøre den brede befolkning, politikere og industri opmærksomme på, at vi kan få et effektivt energisystem ved brug af sektorintegrationer.
Af Julie Søgaard
Til hverdag arbejder den nye forperson for DaCES arbejdsgruppe for systemintegration, Rasmus Bramstoft, med energisystemer og især storskala energisystemer som adjunkt på DTU Management, Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi.
”Jeg kigger på energisystemmodeller og det samlede energisystem, som både er el, varme, gas og brint og med alle de forskellige forbrugere og produktionsmuligheder. Det bruger jeg til at lave energisystemanalyser, så vi kan finde de gode kombinationer, der skal lede til et CO2-neutralt energisystem i fremtiden. Så systemintegration må siges at være en integreret del af min hverdag,” siger Rasmus Bramstoft.
Han har derfor stor glæde af at være en del af DaCES arbejdsgruppe for systemintegration, hvor han som forperson afløser Gorm Bruun Andresen, AU, der er trådt ud af gruppen som følge af et jobskifte.
”DaCES giver mulighed for dialog mellem forskningsinstitutioner og større og mindre virksomheder. Og det er rigtig interessant, at der er en vidensdeling på tværs af universiteter og industrier, så vi netop kan få udviklet de løsninger, som kan gøre, at vi opnår et effektivt og sektorintegreret energisystem i fremtiden og undgår silotækning,” siger Rasmus Bramstoft.
Som ny forperson er en fortsat styrket dialog og vidensdeling mellem forskning og industri da også et af hans pejlemærker. Et andet pejlemærke er at gøre den brede befolkning, politikere og industri opmærksomme på vigtigheden samt de potentielle muligheder og fordele, men også udfordringer, der er ved sektorintegration.
Udover DaCES-kortfilmen ”Kan man lave en stabil energiforsyning på primært vind og sol?” fra 2024, som arbejdsgruppen stod bag, og afsnittet om systemintegration i DaCES’ energilagringsrapport fra 2023, peger Rasmus Bramstoft på et oplysningsnotat eller lignende som en af de kommende opgaver i arbejdsgruppen.
”Når vi siger sektorintegration, så har det jo også noget at gøre med, at vi har brug for en masse fleksibilitet til at balancere et fremtidigt energisystem, der har en stor andel af elproduktion fra vedvarende energikilder som vind og sol. Så hvad mener vi med ’fleksibilitet’ og hvilken rolle har de forskellige fleksibilitetsmuligheder – fleksibel produktion, forbrug, transmission og lagring – i fremtiden? Det er jo netop også noget, vi skal snakke om,” siger han.
Arbejdsgruppen har desuden planer om at lave et notat sammen med arbejdsgruppen for termisk energilagring, hvor de skal se på, hvilken rolle varmelagre kan spille.
”I Danmark har varmelagre en stor rolle og de kommer i min optik til at have en endnu større rolle i fremtiden, fordi vi har et effektivt fjernvarmesystem. Så vi skal kunne forklare beslutningstagerne, hvorfor det er vigtigt, så de kan se behovet og mulighederne,” siger Rasmus Bramstoft.
Lige nu er der i samfundsdebatten fokus på, hvilken og ikke mindst hvor stor en rolle brint skal spille i energisystemet. Diskussionen er aktuel som følge af, at der skal laves beslutninger om, hvorvidt der skal investeres i brintinfrastruktur, samtidig med at der er en række PtX-projekter, der er blevet aflyst eller udskudt.
Og brint er da også ifølge Rasmus Bramstoft et stort emne på arbejdsgruppemøderne, fordi brint kan have stor betydning for, hvordan vores fremtidige energisystem skal spille sammen.
”Brint kan bruges til bl.a. at producere brændstoffer, som skal bruges i den grønne omstilling af den tunge transport til vands og i luften. Derudover kan brintproduktion levere fleksibilitet. Der er stadig mange vigtige diskussioner om, hvordan vi bedst kan benytte og udbygge vores energiinfrastruktur til at støtte den grønne omstilling. Og her kan vi bidrage med viden til debatten,” slutter Rasmus Bramstoft.