Over 170 deltager fra ind- og udland var 5. november samlet til DaCES’ batteritopmøde for at tale om behovet for en national batteristrategi. Det generelle budskab var, at det haster voldsomt.
Af Martin Flink
Onsdag den 5. november var på flere måder en stor dag. For mens departementschef i Klima-, energi- og forsyningsministeriet, Lars Frelle-Petersen, holdt åbningstalen ved DaCES’ store, internationale konference om energilagring med fokus på behovet for en national batteristrategi, blev EU-landene med klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard i Bruxelles enige om en ny 2040-plan, der skal mindske CO2-udledningen med 90 procent i forhold til 1990.
Og den beslutning udstiller på flere måder behovet for dagens tema, lød det fra direktør i DaCES, Anne Marie Damgaard.
“Batterier er ikke længere en nicheteknologi men en grundpille i moderne energisystemer. Danmark står ved et afgørende punkt i den grønne omstilling, for over 80 procent af vores elforbrug dækkes nu af vind og sol, men det gør elsystemet sårbart over for udsving i vejr og priser, fordi vi ikke kan lagre overskudsstrøm.
Vores nabolande er allerede i fuld gang. De har allerede planerne, og de har investeret milliarder i batterilagring. Derfor er der brug for en national dansk strategi, så forskning, industri og myndigheder arbejder sammen om at komme i mål, og jeg håber, at regeringen hurtigst muligt prioriterer en national strategi,” sagde Anne Marie Damgaard.
Lagring er ”strategisk prioritet”
I sin åbningstale fortalte Lars Frelle-Petersen om behovet for energilagring som led i den strategiske prioritering af forsyningssikkerhed og understregede samtidigt, at der skal ske noget.
“Lige nu kører det stærk. Vi er kun i begyndelsen af batteribevægelsen, men det er en no brainer, at der skal gøres noget, sagde han og pegede på udfordringer, som er et fælles europæisk problem: At der skal producers mere europæisk lagringsteknologi, hvilket igen stiller krav til en stabil forsyningskæde i forhold til sikkerhed for alle parter. Vi har brug for industrien til at få reguleringen omsat til virkelighed. Lagring har potentialet til at ændre energilandskabet til et stabilt landskab,” sagde departementschefen.
Stærke fordele i Norden
Pointen om forsyningssikkerhed og samarbejde blev senere understøttet af Anders Christian Solberg Jensen, PhD og business manager hos Teknologisk Institut og holdt oplæg om batterier i en cirkulær økonomi.
“Jeg bliver nogle gange spurgt, om vi ikke bare erstatter vores afhængighed af russisk gas med afhængighed af kinesiske batterier. Og svaret er helt afgjort: Jo,” sagde Aarhus-eksperten til tilhørernes store morskab.
RISE er Sveriges statsejede, men uafhængige forskningsinstitut som tilbyder virksomheder en bred vifte af testmuligheder og demonstrationsmiljøer og med næsten 3.000 ansatte. En af dem er PhD og kommerciel direktør, Peter Alberius, der fortalte om, hvordan de griber udviklingen af energilagring an i Sverige.
Han pegede på, at der i Norden er mange stærke kompetencer, og vi som region kan nå langt med samarbejde til gavn for hele industrien, forskning og udvikling. Det kræver egentlig blot, at man rækker hånden ud til partnerskaber, hvilket er et område, som Danmark ikke prioriterer i helt samme grad som vores nordiske naboer.
“Lad være med at opfinde det hele selv. Ræk ud til jeres naboer og kom med ind i samarbejdet nu,” sagde Peter Alberius.
Afgørende med europæisk samarbejde
Udfordringerne ved manglende samarbejde og deltagelse i udvalg og forskningsprogrammer har professor Tejs Vegge blandt andet talt om her.
For Anne Marie Damgaard er netop det manglende samarbejde en af de centrale ting, der skal med i en national batteri-plan.
“Det er fuldkommen afgørende, at vi bruger vores nordiske og europæiske samarbejdsmuligheder meget mere for at komme i mål. Vi kan ikke gøre det alene, men vi kan meget i Danmark og Norden. Det handler ”bare” om, at vi får lavet en plan for, hvordan alle relevante parter går sammen om at lave en plan,” sagde Anne Marie Damgaard.
Fotos og video nedenfor: Rasmus Degnbol
