Danmark har flere batteri-hotspots med potentiale, men der mangler tilstrækkelig politisk vilje og penge til at indfri dem, lyder det fra ekspert.
Af Martin Flink
Danske producenter kan fremstille noget af den højeste kvalitet af batterimateriale, men på grund af huller i forsynings- og innovationskæden, er det svært at komme i mål med eksempelvis stationær lagring. Afstanden fra forskning og innovation til kommercielt produkt er ganske enkelt for stor, og det koster viden, arbejdspladser og indtægter.
Den gode nyhed er, at det er muligt at få Danmark længere frem i førerfeltet for batterier og lagring. Den knap så gode nyhed er, at vores nordiske nabolande og resten af Europa allerede har søsat indsatser, der gør, at Danmark halter bagefter.
Det understreger behovet for en ambitiøs politisk batteri-plan, der kan tilføre den nødvendige økonomi, så Danmark kan blive en attraktiv partner for forsknings- og udviklingsprojekter, og så danske virksomheder får mulighed for at producere og anvende batteri-teknologi.
”Man kan sige, at vi mangler ambitioner og fokus fra politisk hold. Hvis vi kigger på, hvad der er sket i nogle af de andre europæiske lande, så er der kommet flere store strategiske indsatser på batteriområdet. Tyskland har satset stort med en koordineret indsats på tværs af hele værdikæden. Selvom de nu har skaleret noget ned igen, kan Danmark lade sig inspirere af denne tilgang,” lyder det fra Tejs Vegge.
Han er professor på DTU og en af de fremmeste eksperter inden for energilagring og en af de to danske medlemmer af det europæiske batterisamarbejde BEPA og BATT4EU, der samler industri og forskning.
Han peger på nødvendigheden af at tænke i ”holistiske løsninger”, hvor man kan levere til hele værdikæden i energilagring, fx vindkraft, Power-to-X og batterilagring, frem for at man skal ud og finde eksterne, kommercielle partnere til flere dele af løsningen.
Efterlyser dansk plan
Et andet område, der halter efter, er dansk tilstedeværelse og interessevaretagelse i de internationale samarbejdsprojekter og partnerskaber, der findes inden for energimaterialer og batterisektoren.
BEPA er sammen med BATT4EU og IAM-I (Innovative Advanced Materials Initiative) nogle af de internationale organisationer, der rådgiver Europa-Kommissionen.
Organisationerne vejleder Kommissionen om investeringer i forskning, innovation og megaprojekter og hvilke områder, der skal prioriteres inden for energilagring. Der er særligt fokus på AI og digitalisering af udvikling af bæredygtige energimaterialer. Her er der tale om meget store investeringer, som kun ser ud til at stige, fordi energiforsyning, energilagring, resiliens og uafhængighed er meget vigtige strategiske områder i forhold til de udfordringer Europa står overfor.
EU bruger i disse år enorme beløb på grøn energi og energilagring. Det er derfor vigtigt, at deltagelse i de internationale organisationer koordineres og støttes nationalt, fordi det i høj grad er de internationale organisationer, der sætter kursen for, hvor der skal investeres.
Den støtte giver vores nordiske naboer, mens Danmark glimrer med sin meget begrænsede deltagelse. Det gælder fx i IAM-I, og i BEPA og BATT4EU-samarbejdet, hvor andre lande har mange repræsentanter, mens Danmark kun har to.
”Det har stor betydning, at vi – Danmark – er repræsenteret i BEPA og BATT4EU. For selv små lande kan have stor indflydelse, hvis de deltager med engagement og opbakning. Vi kan se, at i særdeleshed svenskerne har været dygtige til at få både forskere og folk fra industrien med. Og de har både penge og politisk national opbakning i ryggen,” siger Tejs Vegge og fortsætter:
”Det gør en forskel at opnå kritisk masse, for selvfølgelig betyder sammensætningen af delegationen også noget. Men hvis der ikke ligger en samlet national strategi bag – hvilket Danmark også mangler – der er sanktioneret fra politisk hold, og helst med en minister i spidsen for delegationer, der tager ud, så kan det være svært at tale med den nødvendige tyngde.”