Af Anne Marie Damgaard, direktør i Dansk Center for Energilagring, Søren Schmidt Thomsen, direktør i Triangle Energy Alliance, Michael Støckler, Senior Innovation Manager i Food & Biocluster Denmark

Kulstof er et grundstof og en ressource, som er fundamental i vores hverdagsliv og kommer i mange former.

Vi har gennem to århundreder skabt en verden og bygget en masse forbrugsmønstre og vaner op på rygraden af fossile ressourcer og infrastrukturer. Hvis vi skal ændre på det, vil det kræve en fundamental ny måde at tænke kulstof på – og en stor omstillingsparathed. Aktuelt kommer det fx til udtryk ved, at det er svært at træffe beslutninger om anlæg til produktion af grønnere flybrændstof med kulstof fra biogene kilder – hovedsageligt fordi det er dyrere.

En verden uden klimagasudslip kræver en transformation mod mindre anvendelse af kulstof generelt og en øget anvendelse af kulstof fra planter og fra atmosfæren. Det er dog kulstofformer, som vil være sparsomt tilgængelige sammenlignet med fossilt kulstof, og dermed risikerer de at udgøre en væsentlig begrænsning for vores fremtidige udvikling og aktiviteter.

Vi mener, at Danmark mangler en national strategi for en af vores fundamentale byggeklodser til industri, energi og transport, så vi kan reducere forbruget af fossilt kulstof til vores hverdagsprodukter. En national kulstofstrategi går på tværs af sektorer og aktører og skal omfatte alle kilder og værdikæder, hvori kulstof indgår som en væsentlig komponent.

Kulstof – blandt andet i form af CO₂ – kan udnyttes fra:

• Biogene kilder som biomasse
• Industrielle ikke-biogene kilder som fx kalk til cement
• Atmosfæren (DAC) og havet (DOC)
• Foruden naturligvis de fossile kilder gennem CCS

En national kulstofstrategi er en plan for, hvorfra vi skal skaffe alternativerne til de fossile kilder. Kan vi fx udnytte vores landarealer smartere for at skaffe mere biogent kulstof? Eller udnytte kulstoffet bedre ved ikke at konvertere det til dyrefoder men direkte til menneskeføde?

Vi skal desuden overveje, om der er aktiviteter eller produkter, vi ikke behøver eller som vi kan finde kulstoffrie erstatninger for.

Er det cola-flasken, polymerer til en vindmøllevinge, insulinsprøjten, tekstilerne eller mere træ til byggesektoren? Er det rejserne rundt i verden med fly eller behovet for at flytte varer på tværs af kloden?

Danmark står stærkt, når det gælder om at levere fremtidens forskning, teknologier og råstoffer som strøm, brint og kulstof, der kræver velintegrerede energisystemer. Det er vigtigt for national og europæisk forsyningssikkerhed, sikkerhedspolitik og giver samtidig de samfundsøkonomiske fordele, der følger med produktudvikling på tværs af sektorer.

Men spørgsmålet er, hvordan vi sikrer nok kulstof, og hvordan vi prioriterer dens anvendelse. For der er sådan set stadig rigeligt med fossilt kulstof, men vi har opbygget et samfund, som deponerer alt for store mængder af det i atmosfæren. Så hvordan kommer vi hurtigere hen til sammenhængende energisystemer og industrier – også i et europæisk perspektiv – som kan erstatte de fossiltbaserede?

Den 26. maj arrangerer vi for fjerde gang en kulstofkonference, hvor vi efterspørger udviklingen af en national kulstofstrategi, som er forankret der, hvor der er de bedste forudsætninger og indsigter – nemlig på universiteterne. Det er et nationalt ansvar, og derfor mener vi, at denne indsats og analysearbejdet skal på Finansloven til gavn for vores fælles fremtid.

Konferencen i år bringer os tættere på de fælles anbefalinger og konkrete problemstillinger, som en national kulstofstrategi bør dykke endnu dybere ned i og vil blive formuleret af de forskere, som har oplæg på konferencen.

Debatindlægget blev bragt i Energy Supply den 6. maj 2026