Film og billeder fra DaCES Årsdag 2026

Den 29. september 2026 kunne DaCES – Dansk Center for Energilagring holde sin sjette årsdag på DTU, hvor direktør Anne Marie Damgaard og formand Lars Ottosen præsenterede DaCES’ nye strategi for 2026-2028

DaCES arbejder for at give danske virksomheder og videninstitutioner de bedste muligheder for at tage gode beslutninger, skabe samarbejder og udnytte hinandens kompetencer.
DaCES skaber dermed gode rammer og betingelser for udvikling af teknologier i Danmark, der kan afsættes til et dansk og globalt marked.
Vi vil gerne have mere “Made in Europe – krydset med Made in Denmark.”

EU-Kommissær for Energi og Boliger, Dan Jørgensen, understregede i sin hilsen til de fremmødte i salen, at energilagring er helt afgørende for Europas sikkerhed, selvforsyning, den grønne omstilling og at vi producerer meget mere selv. Vi har potentialet. Vi skal bare rykke nu. Det var også et tydeligt budskab fra Fabrice Stassin, generalsekretær i BEPA – Batteries European Partnership Association, der netop har udgivet The Battery R&I Blueprint, som er indspark til det næste EU forsknings- og innovationsrammeprogram FP10, 2028 – 2034: Innovation, udvikling og produktion skal følges tæt ad.

For i en ny geopolitisk virkelighed, hvor Danmark og resten af EU ikke blot udsættes for øget konkurrence, men også oplever en række kriser og trusler udefra, er det afgørende at stå meget tættere sammen og finde fælles løsninger.

Foto og video: Rasmus Degnbol

Se den nye kortfilm fra DaCES Årsdag 2026