Batteriers roller i det danske energisystem: et fælles vidensgrundlag – DaCES events

Tre workshops og en lanceringseevent fra november 2026 til juni 2027. Første workshop er mandag d. 23. november.

Batterier er en nøgleteknologi i fremtidens energisystem, men billedet af, hvad de kan og ikke kan, er uklart, og aktører taler til tider forbi hinanden. DaCES samler derfor økosystemet, helt fra udviklere og netselskaber til forskere og myndigheder, for at give input, diskutere og kvalificere et fælles vidensgrundlag om batteriers roller i det danske energisystem.

Vi dækker batterierne bredt, fra store BESS anlæg, til små hjemmebatterier, elbiler og lignende perspektiver. Henbliket er batteriers anvendelse og værdi for energisystemet – ikke deres produktion eller teknologiudvikling.

Projektet løber fra efteråret 2026 til sommeren 2027 og består af tre kataloger og et modelblik:

  1. Mulighedskataloget: Hvad kan batterier bidrage med, og hvor?
  2. Barrierekataloget: Hvorfor sker det ikke i dag?
  3. Løsningsretningskataloget: Hvordan kan vi løse det på forskellig vis?

Hvis muligt, suppleres projektet med Modelblikket hvor vi kortlægger hvordan batterier er repræsenteret i energisystemmodeller, og hvor modellerne har blinde vinkler – og hvordan det har formet aktørers forståelse af batterier.

Hver del kvalificeres på en workshop og i en skriftlig høring. Målet er ikke konsensus, men en mere oplyst debat. Hvor der er uenighed, viser vi de forskellige positioner.
Resultatet samles i et kort forståelsespapir, som præsenteres ved en afsluttende konference i 2027.

Målet er at udgive work in progress versioner af katalogerne efter møderne – for at stimulere debatten.

Sådan foregår workshopperne

Alle fire workshops følger samme format:

  • To en halv time, kl. 13:00–15:30. Kom gerne fra kl. 12:30, og bliv til netværk frem til kl. 16:30
  • Fysisk som udgangspunkt i København, på dansk med engelske elementer. Flere workshops vil have mulighed for hybrid deltagelse, for folk bosiddene længere fra København.
  • Bygget op om jeres input: korte oplæg, og størstedelen af tiden bruges ved bordene og i plenum. Vi vil især høre fra jer, hvor I er uenige, hvor vi har mangler og så videre.
  • Udkast til kataloger sendes til deltagerne ca. en uge før.
  • Skriftlig høring for alle der er forhindret i at deltage.

Tilmelding

Du kan tilmelde dig workshop 1 alene eller melde din interesse for hele projektet. Hvis du er interesseret i hele serien, kontakter vi dig før hver workshop, og du bekræfter din deltagelse til hvert arrangement.

Tilmelding: tilmeld dig via formularen her, senest 19. november 2026 for workshop 1
Pris: Gratis

Der er et begrænset antal pladser. DaCES kan prioritere blandt de tilmeldte for at sikre en bred sammensætning af aktører.

Hvem er workshopperne for?

Kort sagt alle med viden og oprigtig interesse om  hvad batterier kan i energisystemet.
Det kunne blandt andet være medarbejdere hos udviklere og ejere af energilagring/batterianlæg, forksere, aggregatorer, energiselskaber, industri, investorer, forskere, myndigheder, netselskaber, systemoperatører, interesseorganisationer og lignende.
Er du i tvivl, så skriv til anl@daces.dk.


Workshop 1: Mulighedskataloget

Hvad kan batterier bidrage med – og hvor?
Mandag d. 23. november 2026, kl. 13:00–15:30
Frederiksholms Kanal 28E, 1473 København – mødelokale: “Los Angeles”.

Vi gennemgår et udkast til mulighedskataloget: hvilke typer batterianlæg der findes, hvilke ydelser og værdier de kan levere nu og i fremtiden, samt hvilke forretningsmodeller der er.

12:30 Ankomst og kaffe
13:00 Velkomst og kort om projektet
13:15 Mulighedskataloget i et nøddeskal – DaCES\Aksel Nordvig Ladegaard
13:30 Runde 1: De store temaer, i grupper
14:10 Pause
14:25 Runde 2: Hvad mangler, hvad skal ud, og hvad skal fylde mest?
15:05 Plenum: Hvad tager vi med videre?
15:25 Næste skridt og tak for i dag
15:30 Slut – mulighed for netværk til 16:30

 

TIlmeld dig første workshop

Information om efterfølgende workshops om vores workshops om barrierekataloget og løsningskataloget kommer løbende på denne side.