100 aktører har udviklet fælles køreplan for fremtidens grønne brændstoffer

25. Maj 2021

Mere end 100 forskellige virksomheder, klyngeorganisationer og vidensinstitutioner er gået sammen om at skitsere en vej for udviklingen af fremtidens grønne brændstoffer.

Dansk Center for Energilagring (DaCES), seks universiteter, Energy Cluster Denmark (ECD) og Maritime & Logistics Innovation Denmark (MARLOG) har taget initiativ til at samle et bredt partnerskab, som har udformet et roadmap for, hvordan Danmarks tunge transport og energitunge industrivirksomheder kan omstilles til grønne brændsler frem mod 2030 og 2050 – og samtidig skabe arbejdspladser, eksport og vækst af grønne teknologier. I alt har mere end 100 organisationer, herunder GTS-Institutter, klyngeorganisationer og en lang række relevante virksomheder deltaget i et intensivt forløb, som nu har resulteret i et bud på, hvordan vi kommer i mål med en af de største udfordringer i den grønne omstilling: At udfase de fossile brændsler i blandt andet skibsfart, tung vejtransport, luftfarten og den maritime shippingindustri.

Fokus på både den korte og lange bane
Formand for arbejdsgruppen bag roadmappet, Anker Degn Jensen, Professor ved Institut for Kemiteknik på DTU glæder sig over, at det er lykkedes at samle så mange aktører i et godt og produktivt samarbejde:
”At lave et bud på en total omstilling til grønne brændstoffer til tung transport og industri har været et spændende og komplekst arbejde, og jeg vil gerne takke for alle de vigtige bidrag vi har fået fra virksomheder, universiteterne, brancheorganisationer, klyngeorganisationer og GTS’er. ”, lyder det fra Anker Degn Jensen. ”Vi har heldigvis førende virksomheder, der er langt fremme med de nødvendige teknologier, med mulighed for at etablere demonstrationsanlæg til grønne brændstoffer på relativt kort sigt. Samtidig skal der på den korte bane forskes i blandt andet nye forretningsmodeller og former for finansiering, samt i et mere sammenhængende energisystem der inkluderer power to X-produktion. Endelig skal der forskes i livscyklusanalyser, som skal sikre, at de valgte løsninger reelt set er grønne. Og på langt sigt skal der være fokus på udviklingen af helt nye og mere effektive processer til fremstilling, lagring og konvertering af grønne brændstoffer.”

Tripper efter løsninger
Også hos Energy Cluster Denmark, som repræsenterer den samlede energisektor, glæder man sig over samarbejdet og ser gode muligheder for industrialisering og opskalering af teknologierne inden for en kort tidshorisont:
”Danmarks energisystem har verdens højeste andel af vedvarende energi, og danske virksomheder er blandt de ypperste på området. Vi har alle forudsætninger for at kombinere verdens stærkeste energisystem med teknologiførende virksomheder og skabe den næste teknologiske landvinding indenfor power-to-x og grønne brændsler. Teknologierne kender vi. Næste skridt er kommerciel opskalering, store demonstrationsprojekter og opbygning af nye værdikæder målrettet aftagerne i transportsektoren, som tripper efter de løsninger, vi kan levere”, siger Glenda Napier, CEO i Energy Cluster Denmark.

Blandt de oplagte aftagere er bl.a. den tunge vejtransport og skibsfarten, hvor direkte elektrificering pt. ikke er en realistisk vej. I den maritime klyngeorganisation MARLOG ser man et stort potentiale for, at de nye teknologier og brændstoffer kan være med til at gøre skibsfarten og landtransporten mere grøn:
”Selv om søfart er den mest energieffektive transportform, er den internationale skibsfart baseret på fossile brændsler og står for 2,2% verdens samlede udledninger af drivhusgasser. Vi har, som en globalt førende nation indenfor vedvarende energi, Power to X-teknologier samt skibsfart, de perfekte forudsætninger for at udvikle fremtidens bæredygtige løsninger og samtidigt styrke vores virksomheders eksport og bidrage til omfattende CO2-reduktioner globalt. Ydermere skaber vores stærke positioner indenfor international luftfart og logistik gode muligheder for at fremme løsninger, der går på tværs af transportformer og drastisk mindsker udledningerne fra transportsektoren”, lyder det fra Jan Boyesen, Senior Project Manager i MARLOG.

 

“Med dette roadmap, der
samler hele værdikæden på tværs af forskning og industri, fremlægger vi et stærkt bud til regeringen på, hvad der kræves, hvis Danmark skal accelerere indsatsen og udnytte vores potentiale til at blive verdensførende på eksport af teknologier og løsninger globalt. Men det forudsætter, at regeringen inddrager aktørerne og bakker op med finansiering til forskning, demonstration og industrialisering.”

Anne Marie Damgaard
Sekretariatschef, DaCES

Det haster med en strategi
Hos Dansk Center for Energilagring håber man, at det brede partnerskab vidner om, at alle aktører er klar til at understøtte regeringens ambitiøse klimamålsætning, men understreger samtidig, at det er vigtigt at komme i gang nu: ”Regeringen skal i 2021 præsentere en politisk strategi for en dansk Power to X-indsats. Med dette roadmap, der samler hele værdikæden på tværs af forskning og industri, fremlægger vi et stærkt bud til regeringen på, hvad der kræves, hvis Danmark skal accelerere indsatsen og udnytte vores potentiale til at blive verdensførende på eksport af teknologier og løsninger globalt. Men det forudsætter, at regeringen inddrager aktørerne og bakker op med finansiering til forskning, demonstration og industrialisering. Det er ligeledes afgørende at sikre stabile rammevilkår, der kan udvikle markedet for de grønne brændstoffer. Det haster med en strategi, og vi er klar”, siger Anne Marie Damgaard, sekretariatschef for Dansk Center for Energilagring.

Det er Innovationsfonden, som har efterspurgt roadmaps inden for i alt fire områder, der alle skal bidrage til at dansk forskning, innovation og erhvervsliv kan være med til at løse de store udfordringer, som er afgørende for at opfylde regeringens klimamål for 2030 og 2050 – og samtidig understøtte, at der skabes arbejdspladser og eksport. De fire såkaldte ”Innomissions” dækker, for uden roadmappet for grønne brændsler, emner som ”CO2-fangst og lagring”, ”Klimavenligt og økovenligt landbrug og fødevareproduktion” samt ”Genbrug og reduktion af plastikaffald og tekstiler. De indkomne roadmaps skal danne ramme for Innovationsfondens videre arbejde med at investere 700 millioner i løbet af 2021 til partnerskaber, som kan skabe grønne resultater og løsninger inden for de fire områder.

Download Executive Summary med hovedpointerne fra roadmappet her.

Download pressemeddelelsen som PDF.

De 100 aktører som har bidraget til roadmappet er:

1st Mile
DNV
North Denmark EU Office
A.P. Møller Mærsk
Nordic Folkcenter for Renewable Energy
Dansk Shell
DTU
NORDPHOS
ADP AS
DynElectro
Ocean Team Scandinavia
Danish Academy of Technical Sciences (ATV)
En2save
Oiltanking Copenhagen
Alexandra Institute
Energinet
PFA Pension
Andel
Energy Cluster Denmark
Port of Hanstholm
AquaGreen
EnergySolution
Port of Rønne
Athco-Engineering
Everfuel
Port of Aalborg
Ballard Power Systems Europe
FORCE Technology
R&D Engineering
Bech-Bruun
Futurelab AS
Rambøll Management Consulting
Blue World Technologies
Goth Engineering
REEL
BP Transport
Green Hub Denmark
ReFlow
CBS
Green Hydrogen Systems
Region Midtjylland
Copenhagen Airport
GreenLab Skive
ReIntegrate
Copenhagen Capacity
Hafnium Labs
Semco Maritime
COWI
Haldor Topsøe
ShippingLab
DaCES
Port of Hanstholm
Simac
Danfoss
Hybrid Greentech
Siemens Gamesa
Danish Shipping
Hydrogen Valley
Stena Bulk
Danish Ship Finance
IFD
Stiesdal Fuel Technologies
DBI – The Danish Institute of Fire and Security Technology
Implement Consulting Group
SubC Partner
Danish Energy
Iveco Denmark
SulfiLogger
Dansk Energirådgivning
JG Maritime Engineering ltd
University of Southern Denmark, SDU
Danish Gas Technology Centre
Kalundborg Municipality
Danish Technological Institute
Danish Industry
Kvasir Technologies
Tärntank Rederi
Danish Transport and Logistics (DTL)
University of Copenhagen
Total
Danish Harbours
LINDØ port of ODENSE
Tuco Marine ApS
The Danish Maritime Industry
Lloyd’s Register
Vestas
Danish Transport and Logistics Association
Lundgrens
Wood Mackenzie
DB
MAN Energy Solutions
Wärtsilä
DFDS
Marlog
Ørsted
DHI
Maskinmesterskolen København
Aalborg CSP
DHRTC
Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping
Aalborg Portland
Disruptive Biotrading
Nature Energy
Aalborg University
Aarhus University